MetroXpress sparer 30 stillinger væk

Aviserne MetroXpress og 24timer slankes med, hvad der svarer til 30 fuldtidsstillinger. Administrerende direktør, Søren Riis, kalder situationen 'trist'

Stemningen var trykket, da medarbejderne på MetroXpress og 24timer her til eftermiddag fik besked på, at hver fjerde eller femte kollega ud af 130 fuldtidsansatte samt en række løst ansatte bliver afskediget.

Det fortæller administrerende direktør for MetroXpress A/S, Søren Riis, til Ritzau.

- Det var ikke det, vi havde håbet på. Men den økonomiske situation gør det klart, at der ikke er andre alternativer, hvis vi fortsat skal have to dagblade, siger Søren Riis og afviser dermed, at fyringerne er et skridt på vejen til en fuldstændig sammensmeltning af de to aviser til en.

- Der vil stadig være to landsdækkende dagblade. Vi er netop i gang med at arbejde på et nyt koncept for 24timer, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Men det er klart, at vi ikke kan lave de samme to aviser med færre hænder i redaktionerne. Så gode, konstruktive synergier mellem de to aviser er på tegnebrættet, uddyber han.

I alt planlægger man at skære, hvad der svarer til 30 fuldtidsstillinger, væk på de to aviser. Her er der i dag ansat 130 på fuldtid og en række timelønnede medarbejdere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere