Frigivet efter fire uger i grotte

En bortført canadisk journalist, som er blevet frigivet i Afghanistan, fortæller, at hun blev holdt fanget i en underjordisk hule i nærheden af Kabul

Mellissa Fung, der arbejdede som journalist for den canadiske tv-station CBC, blev bortført 12. oktober i Afghanistan. De tre første uger af fangenskabet holdt bortførerne vagt over hende i en underjordisk hule, mens hun den sidste uge blev bundet på hænder og fødder og overladt til sig selv.

I går blev hun frigivet, og i dag offentliggjorde de afghanske myndigheder et videoklip, hvor Fung fortæller, at hun er uskadt. Hun siger også, at hun ikke ønsker opmærksomhed omkring løsladelsen.

- Jeg har det fint. Jeg er bare glad for at være sluppet fri, sagde Fung.

Hun understregede, at bortførerne aldrig gjorde skade på hende. Hun havde dog bind for øjnene under hele fangenskabet.

Vestlige medier har hele tiden været klar over bortførelsen af Fung, men har ikke rapporteret om det efter henstilling fra CBC. Selskabet var bange for, at medieomtalen kunne skade journalisten.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere