DSB fyrer 200 medarbejdere

DSB har informeret sine ansatte om, at flere end hver tiende administrative medarbejder skal fyres for at spare 200 millioner kroner

Det er udelukkende administrativt personale hos DSB, der kort inde i de nye år skal sige farvel til 200 kolleger. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Det er udelukkende administrativt personale hos DSB, der kort inde i de nye år skal sige farvel til 200 kolleger. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)

DSB trimmer sin virksomhed til en virkelighed med mere konkurrence på transportområdet. Administrationen har vist sig at være lidt for velspolstret i forhold til konkurrenternes.

Derfor har jernbanevirksomheden nu besluttet at fyre 200 administrative medarbejdere. Det svarer til flere end hver tiende.

- De 200 millioner kroner vi sparer, investerer vi med det samme i en lang række projekter, der kommer kunderne til gode, siger DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen, til ekstrabladet.dk.

- Det er for eksempel bedre rengøring i togene og på stationern. Dels skal vores trafikinformation forbedres. Både den daglige trafikinformation, men særligt når der aflyses eller ændres afgange. Et andet område er at forbedre 'flere tog til tiden' gennem investeringer i en buffer af reservedele, siger Søren Eriksen.

Tirsdag den 13.
Ledelsen har givet de faglige organisationer en tryghedsgaranti, der sikrer, at der ikke i forbindelse med besparelserne på de tværgående processer kommer til at ske yderligere afskedigelser i 2009.

DSB's ansatte fik torsdag besked om fyringsrunden på et møde i DSB's hovedkontor. Ledelsen garanterer, at fyringerne kun vil berøre administrationen, men vil ikke sætte navn på afskedigelserne før den 13. januar.

Fyringerne er en del af DSB's langsigtede plan 'Sporskifte 2010', der skal klargøre DSB til en fremtid, hvor et politisk flertal ønsker at privatisere DSB og sende flere togstrækninger i udbud.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere