Portørstrejken suspenderet

Sygehusportørerne på de københavnske hospitaler valgte her til morgen at genoptage arbejdet. Der er nye forhandlinger i sagen i dag klokken 13

Portørerne mødes igen i dag klokken 13. (Foto: Andreas Szlavik)
Portørerne mødes igen i dag klokken 13. (Foto: Andreas Szlavik)

Sygehusportørerne på de københavnske hospitaler valgte her til morgen at genoptage arbejdet. Der er dog kun tale om en suspension af strejken, fordi der i dag klokken 13 indledes forhandlinger mellem portørernes fagforening FOA og Region Hovedstaden.

Her skal man finde en løsning på fyringen af tillidsmanden på Amager Hospital, der er årsagen til strejken. Hospitalsledelsen ønsker at afskedige tillidsmanden, fordi han sygemeldte sig et par timer for sent. Det betragter portørerne som et groft anslag mod tillidsmandsinstitutionen.

Portørerne mødes igen til faglige møder mandag morgen. Hvis fyringen af tillidsmanden på Amager opretholdes, er det sandsynligt at portørerne genoptager strejken.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere