Politi truer med arbejdskamp

Politiforbundet truer med at politifolk skal arbejde efter reglerne - hvis de gør det, kan vagtplanerne slet ikke hænge sammen

Nu er det slut me pænheden, siger politiforbundet, der truer med at politifolk skal arbejde efter reglerne. (Arkivfoto: Johnny Frederiksen)
Nu er det slut me pænheden, siger politiforbundet, der truer med at politifolk skal arbejde efter reglerne. (Arkivfoto: Johnny Frederiksen)

Med en hel usædvanlig aktion sætter dansk politi nu regeringen stolen for døren.

Politiforbundet vil på et møde i forretningsudvalget tirsdag blæse til regulær arbejdskamp - med mindre at politistyrken bliver udvidet med 200 flere betjente årligt allerede fra 2009 og frem til 2020.

Det skriver Berlingske Tidende.

Politibetjente har ikke ret til at strejke, men vil i stedet bruge et andet våben: I et hyrdebrev til 10.700 betjentes tillidsfolk vil forbundet opfordre til at arbejde efter reglerne. Det betyder, at betjentene skal holde op med at arbejde over og sørge for at holde fri lige så meget, som de har krav på. Og det vil gøre det umuligt at få politiets vagtplaner til at hænge sammen, siger forbundet, og underminere den i forvejen udskældte borgerservice.

-Vi står i en helt usædvanlig situation. Derfor må vi tage usædvanlige midler i brug. Nu er det slut med pænheden, siger Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, der kræver 'en håndfast og positiv tilbagemelding' fra regeringen, hvis aktionen skal tages af bordet. For hvis justitsminister Brian Mikkelsen (K) tror, at et 325 mio. kroners udspil om 250 ekstra HK’ere kan bringe politireformen tilbage på sporet, så har regeringen taget fejl, lyder det.

Det er 28 år siden, at Politiforbundet så meget som overvejede et lignende opgør.

Mandag genoptager forligspartierne bag politireformen deres forhandlinger om en revision af politireformen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere