Hærværk mod homo-mindesmærke

Ukendte gerningsmænd har begået hærværk mod Tysklands officielle mindesmærke for nazismens homoseksuelle ofre

Tysklands officielle mindesmærke for de homoseksuelle ofre for nazismen nåede kun at stå i fred ved Tiergarten i Berlin i to og en halv måned, inden det i weekenden blev udsat for hærværk.

Ukendte gerningsmænd smadrede natten til lørdag et vindue i toppen af det 3,65 meter høje mindesmærke, som er den dansk-norske kunstnerduo Michael Elmgreens og Ingar Dragsets værk.

Gennem vinduet i betonmonumentet kan tilskuere se en filmscene, hvor to mænd kysser hinanden i en uendelighed. Scenen skal minde tyskere og turister om, at nazisterne diskriminerede, forfulgte og dræbte homoseksuelle i Det Tredje Rige fra 1933 til 1945.

Politiet i Berlin undersøger nu, om der er et politisk motiv bag hærværket.

Det er første gang, at det 4,4 millioner kroner dyre mindesmærke er udsat for hærværk, hvilket i dag udløste bestyrtelse blandt tyske politikere og homoseksuelles organisationer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri