Forsvarschefens fesne afskeds-salut

Forsvarschef Jesper Helsø holder i dag en billig afskedsreception. ekstrabladet.dk giver dig her en perlerække af hans største brølere

Forsvarschef Jesper Helsø har sidste arbejdsdag i dag. (Foto: Thomas Sjørup)
Forsvarschef Jesper Helsø har sidste arbejdsdag i dag. (Foto: Thomas Sjørup)

Jesper Helsø takker i dag af som forsvarschef. I disse timer markeres hans afgang med en reception, men den er ikke i nærheden af at være så prangende som hans forgængers 1,7 millioner dyre afgang tilbage i 2002.

Den dyre reception kostede nemlig tidligere forsvarschef Christian Hvidt jobbet tre måneder for tidligt. Så Jesper Helsø har valgt en reception, hvor han fejres med 'et lille glas vin og en halvtør frikadelle'. Sådan skrev Jesper Helsø selv til forsvarsminister Søren Gade.

Helsø, der af nogle af hans mange kritikere har været sammenlignet med oberst Hackel fra Matador, mener selv, han har gjort det danske forsvar bedre. Men for mange er det nu hans del i flere skandaler, der vil blive husket. Han falder for

Her følger et udpluk af forsvarschefens største bommerter:

Sponsorbetalt jagt
I foråret 2007 var Helsø tæt på en tidlig pension, da han deltog i en jagt i Estland. Det viste sig senere, at jagten var betalt af flere våbenproducenter, som også deltog i jagten. En måned tidligere havde det danske forsvar købt køretøjer for 1,6 milliarder hos en af deltagerne.

Helsø afviste, at han kendte til sponsorerne. Han forsvarede sig med, at han var inviteret af sin estiske kollega. Invitation, besøgsprogram og deltagerliste forsvandt fra forsvarets arkiver.

Danskere dræbte uskyldige:
Efter flere dages tavshed om episoden, hvor danske soldater skød og dræbte to uskyldige fiskere og en dansk soldat, udsendte Helsø en misledende pressemeddelelse og havde store problemer med at give korrekte informationer om sagen. Den kostede daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) posten.

Hommel-sagen
Forsvarsminister Søren Gade blev ikke orienteret om, at en dansk officer var kaldt hjem fra Irak efter mistanke om tortur. Helsø 'glemte' at informere ministeren.

Spionfly uden luft under vingerne
I 1998 fik forsvaret bevilget en halv milliard til førerløse spionfly. Problemet var bare, at de ikke kunne flyve. En af generalerne, der fik en næse, var Helsø, der i 1998 var chef for Forsvarskommandoen.

Familier snydt for erstatning
I flere tilfælde er familierne til dræbte soldater blevet snydt for den erstatning, de har krav på. Erstatningen lyder på 548.000 kroner fra staten plus 275.000 kroner fra en forsikring.

Druk og ydmygelser i Livgarden
I Livgarden ydmygelser af nye, menige soldater en del af optagelsesritualet. Helsø var orienteret om ydmygelserne og fulde officerer på Amalienborg, men forsøgte at lægge låg på sagen.

Ny mand på posten som forsvarschef bliver admiral Tim Sloth Jørgensen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen