- Jeg skal snart dø. Det er det eneste, jeg tænker på. Hvert eneste sekund, jeg er alene.
Heiner Schmitz kigger direkte på os. Blikket er gennemborende og hans tilstedeværelse stærk. På det næste fotografi er de venlige øjne lukkede og kinderne faldet sammen. Den 51-årige mand har omsider fået fred.
Schmitz blev fotograferet, mens han ventede på, at en hjernesvulst ville tage livet af ham. Portrætterne af den tyske reklamemand er taget umiddelbart før og efter hans død og indgår i fotoudstillingen 'Livet før Døden', der tager os helt tæt på det uundgåelige.
Kom som et chok
Sammen med journalist Beate Lakotta har fotograf Walter Schels fulgt 24 dødsmærkede patienter i deres allersidste dage, timer og minutter. Dødsfaldene var forudsigelige, men alligevel kom de altid som et chok for Schels:
- Det sidste fotografi, jeg tog af disse mennesker, var en meditation over min egen død. Jeg følte altid en overvældende tilstedeværelse af min egen forgængelighed, fortæller Walter Schels til ekstrabladet.dk.
En værdifuld tid
Han tilbragte et år på forskellige hospicer i Tyskland, men livet blandt døende var ikke så nedslående, som han havde forestillet sig:
- I starten blev jeg altid overrasket, når jeg hørte latter, en sang eller børnebørn, der legede ved deres bedstemors seng. Men jeg lærte, at livets sidste tid kan være meget værdifuld og livlig, siger han.
Rejse jorden rundt
Selv om patienterne håndterede deres skæbne på forskellig vis, var der en ting, de havde til fælles: Den dødbringende sygdom kom på et meget dårligt tidspunkt.
- Jeg hørte ofte, at de netop skulle til at tilbringe mere tid sammen med familien eller rejse jorden rundt. De troede alle, at de for alvor skulle til at leve livet, netop som det var ved at være slut.
Se billederne af de døende og døde i galleriet til højre i artiklen.
