Skattefolk vinder milliard i lotto

En gruppe kontordamer fra USA vinder lottomilliarder – men ingen har planer om at kvitte jobbet

En gruppe på otte kvindelige medarbejdere på et skattekontor i West Virginia skal dele en af USA's største lottogevinster.

De otte heldige kontordamer havde hver skudt 25 kroner i lottokuponen, der i weekenden gav en udbetaling på omkring 1,3 milliarder kroner (276.3 million dollar). Den syvendestørste powerball-gevinst nogensinde.

- Mit hjerte holdt op med at slå. Tiden stod stille, siger Linda Fominko om det magiske øjeblik, hvor hun fandt ud af, at hun holdt vinderkuponen i sin hånd.

Selv om kvinderne efter skat hver især får udbetalt et engangsbeløb på næsten 100 millioner kroner, har ingen af dem aktuelle planer om at forlade skattekontoret i Magnolia County.

- Lige nu ønsker vi alle at fortsætte på jobbet. Men hvem ved: Det kan være vi ændrer holdning om et par måneder, siger Fominko til tv-stationen CBS.

Den største gevinst, der er vundet, lyder på 365 millioner dollar og skulle deles mellem otte slagteriarbejdere, der havde købt vinderkuponen i fællesskab i 2006.

0 kommentarer
Vis kommentarer