Hjort dropper krav til ledige

Det bliver alligevel ikke et krav, at ledige skal søge fire job om ugen, oplyser LO efter et møde med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens embedsmænd

'Jeg mente ikke rigtigt, det jeg sagde. Sådan tolkede LO beskeden fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V), da de i går rejste en protest mod kravet om, at ledige skal søge fire job om ugen.

- Ministeren ville ikke trække det tilbage. Men nu er det ikke længere et krav, men bare en vejledning. Sådan har det i hvert fald ikke været udlagt fra ministeren tidligere, siger næstformand i LO Lizette Risgaard til Ritzau.

I LO fortolker man det som et klart tegn på, at ledige blot skal fortsætte med at være ihærdige med jobsøgning under de gældende regler.

- Man må se det her som et fejlskud fra ministeren og hans embedsmænd i et forsøg på at skaffe flere i arbejde, men de skulle nok lige have spurgt arbejdsmarkedets parter til råds først, siger Lizette Risgaard.

En beregning fra brancheorganisationen for danske a-kasser, AK-Samvirke, viser, at ministerens oprindelige krav ville have betydet, at de knap 75.000 fuldtidsledige skulle sende over 14 millioner ansøgninger om året.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen