Forsvarsministerens kone død

Forsvarsminister Søren Gade er blevet ramt af en personlig tragedie efter hans kone er død

Søren Gade med hustruen Helle - her til Kronprinseparrets bryllup.(Foto: Jens Dresling)
Søren Gade med hustruen Helle - her til Kronprinseparrets bryllup.(Foto: Jens Dresling)

Lørdag morgen var det slut. Med sin mand, sine to døtre og sin søster ved sin side åndede forsvarsminister Søren Gades kone Helle Buskbjerg Poulsen ud. Efter syv års kræftsygdom kunne kroppen ikke længere. Gennem det sidste lange stykke tid har Helle Poulsen været under behandling på Herlev Sygehus, men den 19. december blev hun udskrevet og vendte tilbage til Holstebro. Familien ville holde den sidst jul sammen.

Den 19. december tog Søren Gade også til det midtjyske, og der har han været siden. Han har holdt ferie fra sit job som forsvarsminister for at være sammen med sin familie.

Familien føler stor taknemmelighed over for Herlev Sygehus, som de føler sig overbevist om har forlænget Helles liv med flere år, men også plejepersonalet i Holstebro har leveret en enestående indsats.

Fortsætter som minister
Søren Gade har i samråd med sin kone besluttet, at han bliver som minister.

- Han holder ikke op som minister, men det er klart, at han skal finde en arbejdsform, hvor han kan være mere i Holstebro hos sine piger, siger Søren Gades pressechef Jacob Winther til Ekstra Bladet.

- Helle har gennem hele sin sygdom insisteret på, at familien skulle have en så almindelig hverdag som muligt. Og hun har altid støttet både Søren og pigerne i det, siger Jacob Winther.

De to piger på 16 og 18 år er under uddannelse. Den ældste går på Gymnasiet i Holstebro. Helle og Søren Gade blev gift i 1990 og ville til april have dannet par i 25 år.

Helle Buskbjerg Poulsen bliver begravet i morgen tirsdag.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen