Koldt gys til legesyge hunde

To hunde måtte i længere tid svømme rundt i iskoldt vand, da de gik gennem isen på en sø i Greeley i Colorado

Rod Eitel hjælper den ene hund i sikkerhed, mens den anden stadig træder vande ved siden af. (Foto: AP)
Rod Eitel hjælper den ene hund i sikkerhed, mens den anden stadig træder vande ved siden af. (Foto: AP)

En hundeluftetur endte med en større redningsaktion, da to Golden Retrievere i går løb ud på isen på en sø i Greeley, Colorado.

Men isen kunne ikke bære, så begge hunde gik igennem. Hundene forsøgte desperat at komme op af det iskolde vand, men hverken de selv eller deres ejer kunne hjælpe dem. Efter et stykke tid stod det klart, at hundene var i livsfare i det kolde vand.

Til sidst blev det lokale brandvæsen Union Colony Fire Rescue Authority tilkaldt, og brandmanden Rod Eitel fik sig en kold dukkert - heldigvis iført passende beklædning.

Begge hunde var temmelig forkomne efter svømmeturen, men de blev hurtigt erklæret i fin form og genforenet med deres glade ejer.

1 af 2 De to hunde var lykkelige for at få hjælp, da de havde svømmet rundt i det kolde vand i længere tid. (Foto: AP)
2 af 2 Rod Eitel hjælper den ene hund i sikkerhed, mens den anden stadig træder vande ved siden af. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer