Soldater døde under evakuering

De to danske soldater, der i går blev skudt af Taleban-folk, døde under evakueringen og på hospitalet, efter deres kammerater havde bragt dem i sikkerhed

21-årige Casper Alexander Cramer blev i går skudt og dræbt af Taleban-oprørere, da han deltog i en patrulje i Upper Gereshk Valley i  Afghanistan. (Foto: www.hok.dk)
21-årige Casper Alexander Cramer blev i går skudt og dræbt af Taleban-oprørere, da han deltog i en patrulje i Upper Gereshk Valley i Afghanistan. (Foto: www.hok.dk)

Mark Visholm og Casper Cramer, der i går mistede livet i Afghanistan, døde begge kort efter, de var blevet beskudt af talebanske oprørere. Det oplyser Hærens Operative Kommando.

De to danske soldater blev begge ramt af talebanernes håndvåben, mens de var på opgave for at sikre engelske ingeniørsoldater, der var ved at bygge en bro til de lokale. Delingen opererede til fods blandt andet ved at tage kontakt til lokale i området. Broen skal sikre, at flygtede indbyggerne i byen kan komme tilbage til deres huse.

Den ene soldat døde af sine kvæstelser, mens hans kammerater var ved at evakuere ham fra det område, hvor de i en time havde været i ildkamp med oprørerne, efter de pludselig blev beskudt. Det lykkedes at få den anden hårdt kvæstede soldat ud af området og få ham til Camp Bastion med helikopter. Men kort efter ankomsten til felthospitalet, døde han af sine skudsår.

Mark Visholm og Casper Cramer, der begge var fra anden deling fra den danske spejdereskadron fra Gardehusarregimentet i Slagelse, var på patrulje i Upper Gereshk Valley nord for byen Gereshk, da de blev skudt og dræbt. Spejdereskadronen opererede på den østlige del af Helmand-floden.

Ifølge Hærens Operative Kommando var området indtil slutningen af september 2007 domineret af Taleban. I slutningen af september og begyndelsen af oktober lykkedes det for blandt andet danske enheder at bekæmpe Taleban i området omkring Green Zone.

1 af 2 Mark Visholm blev 22 år. Også han mistede livet, da det kom til ildkamp mellem de danske soldater og taleban-oprørere i Afganistan i går. (Foto: www.hok.dk)
2 af 2 21-årige Casper Alexander Cramer blev i går skudt og dræbt af Taleban-oprørere, da han deltog i en patrulje i Upper Gereshk Valley i Afghanistan. (Foto: www.hok.dk)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen