Kraftigt jordskælv ryster Iran

Et kraftigt jordskælv i det sydlige Iran, målt til 5,9 på richterskalaen, har kostet mindst syv mennesker livet og ødelagt tre-fire landsbyer

Mindst syv mennesker er blevet dræbt og tre-fire landsbyer ødelagt af et kraftigt jordskælv, der søndag ramte det sydlige Iran, oplyste lokale myndigheder.

Det statslige tv sagde, at rystelserne indtraf kl. 13.30 lokal tid, og at dets centrum var tæt på Qeshm øen i den nordlige del af Hormuz Strædet og i nærheden af havnebyen Bandar Abbas, der ligger knap 1500 kilometer fra hovedstaden Teheran.

Ifølge det statslige nyhedsbureau IRNA blev skælvet målt til 5,9 på richterskalaen, mens USA's Geologiske Undersøgelser målte det til 6,1, omkring 58 kilometer sydvest for Bandar Abbas klokken 11.22.