Coloplast vil have Mærsk-chef

Coloplast skal have ny bestyrelsesformand. Bestyrelsen peger på Michael Pram Rasmussen

Medicovirksomheden Coloplast med hovedsæde i Humlebæk vil gerne have, at Topdanmarks tidligere direktør Michael Pram Rasmussen sætter sig i bestyrelsesformandens stol. Derfor foreslår bestyrelsen i selskabet, at Pram Rasmussen vælges, når den nuværende, direktør Palle Markus, fratræder i december 2006.

Michael Pram Rasmussen valgte i august i år at trække sig som topchef for Danmarks næststørste skadesselskab. Den 50-årige direktør havde to år forinden påtaget sig jobbet som bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk. Han er tillige næstformand i Mærsk Olie og Gas, mens han er menigt bestyrelsesmedlem i William Demant Holding og i Oticon.