Flygtningebørn skal frem i lyset
Mange flygtningebørn må holde sammen på familier, hvor forældrene er ødelagt af traumer
Problemet med udsatte flygtningebørn, som spiller en voksenrolle i familien, er i fokus på en konference, som Dansk Flygtningehjælp arrangerer torsdag i Nyborg.
- Man skal være ekstra opmærksom på de her børn. Det er skidt for barnets tarv, at de får et ansvar for familien alt for tidligt, hvis mor eller far ikke magter det selv, siger Grete Svendsen, konsulent i Dansk Flygtningehjælps psykosociale enhed.