Annonce:
Annonce:

Forstander på 53 kæreste med elev på 18

- Vi er smaskforelskede, siger højskoleleder

- Vi er smaskforelskede, fortæller Erik Boel om forholdet til den 18-årige tidligere højskoleelev. (Foto: Leif Tuxen)
- Vi er smaskforelskede, fortæller Erik Boel om forholdet til den 18-årige tidligere højskoleelev. (Foto: Leif Tuxen)
Annonce:
Følg Samfund
Forstander på Krogerup Højskole i Nordsjælland Erik Boel, 53, har forelsket sig hovedkulds i en kun 18-årig, kvindelig elev, mens hun var kursist på skolen. Følelserne er ifølge Erik Boel gensidige:

– Vi er smaskforelskede, siger Erik Boel til Ekstra Bladet.

Forholdet har vakt bekymring og røre blandt flere elever og ansatte på Krogerup Højskole. Flere personer har uafhængigt af hinanden henvendt sig til Ekstra Bladet. Og i mandags indkaldte forstander Erik Boel til medarbejdermøde angående sagen.

Den samme 18-årige pige var nemlig for et halvt år siden hovedperson i en retssag fra Århus, hvor en kendt 59-årig filmmand og gymnasielærer blev idømt 40 dages betinget fængsel for at have haft sex med pigen.

Hede beskeder
Den dengang 17-årige piges far anmeldte gymnasielæreren for at have sexkrænket datteren, som lektoren stod i forhold til, mens hun var elev i 2.g på Århus Katedralskole. Der forelå et forbudt forhold mellem en midaldrende lærer og en elev under 18 år. Men der var tale om et gensidigt kærlighedsforhold, sagde lektoren, der blev fyret fra Århus Katedralskole.

Sagen blev ført som ren tilståelsessag, hvor lektoren fremlagde hede sms-beskeder fra den dengang 17-årige pige i retten. Den 59-årige blev ikke fradømt retten til at undervise, og han blev frifundet for et krav om 43.000 kroner til pigen. Beløbet skulle dække 30.000 kroner for tort og 13.000 kroner til læge og psykolog.

Den nu 18-årige piges bistandsadvokat ankede erstatningskravet. Sagen ligger stadig i Vestre Landsret, oplyser den 59-årige filmmands advokat, Trine B. Jørgensen.

Fordrejet hovedet
Nu har den smukke unge pige fordrejet hovedet på Krogerup Højskoles forstander, Erik Boel, der er landsformand for Den Danske Europabevægelse og medlem af Atlantsammenslutningens Repræsentantskab. Erik Boel er to år ældre end pigens far.

Den 18-årige pige afsluttede planmæssigt sit ophold på Krogerup Højskole for en uge siden.

Flere personer har uafhængigt af hinanden henvendt sig til avisen. De fortæller blandt andet, at Erik Boel rejste til Marokko og sov sammen med pigen på turen og åbenlyst viste sin kærlighed til hende.

Den unge kvinde kom på højskole efter stor pressebevågenhed om retssagen i Århus i december måned, og det lå i luften, at der skulle passes på hende, da hun blev sendt til højskolen Humlebæk.

Voksne mennesker
– På medarbejdermødet diskuterede vi, om vi skal have et regelsæt. Det blev vi enige om ikke hører hjemme på Krogerup Højskole. Holdningen er, at når der er tale om voksne mennesker, som bliver forelskede, så skal og bør skolen ikke blande sig, siger forstander Erik Boel.

– Hvad har lærerne på skolen sagt til dit forhold til den unge pige? Er der nogen, der har udtrykt utilfredshed med det?

– Nej. De har sagt ’held og lykke’, og ’bare I bliver lykkelige’. Det er dejligt, sådan noget. Sagen handler jo om to mennesker, der er blevet forelsket i hinanden.

– Men der kan jo være tale om en magtposition, når en 53-årig forstander indleder et forhold til en ung, kvindelig elev?

– Nej, det er der ikke. Vi giver jo heller ikke karakter på skolen. Og på Krogerup Højskole lægger vi vægt på, at det ikke engang er kompetencegivende at gå her. Vi er simpelt hen smaskforelskede, hvis jeg må være så fri. Men jeg kan da godt forstå, at du stiller spørgsmålet. Der er ingen magtposition i denne sag. Men rent generelt har vi jo ikke på højskolen den magt, som der kan være på et gymnasium eller et universitet.

Vi har det supergodt
– Er I flyttet sammen? Hvor langt er forholdet, om jeg så må sige?

– Det tilhører privatlivets fred. Men vi har det supergodt og er glade for hinanden. Er det ikke okay? Er du sur? Vi kan måske invitere dig op senere. Lad os nu se.

– Vil du invitere os til bryllup?

– Det var sådan noget i den retning, jeg tænkte på. Men nu skal vi lige have lov til at være os selv.

– Har du friet?

– Nu rødmer jeg, siger Erik Boel forlegent og ler:

– Nej, kan jeg ikke lade være med at svare på det? Du får heller ikke at vide, hvor det er henne. Nej, jeg vil helst ikke sige mere.

– Er datoen fastlagt?

– Nej, ved du nu hvad? Kan vi ikke lade dette ligge, siger Erik Boel.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den 18-årige pige.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: