Kæmpe-svulst æder hendes ansigt
En otte kilo tung svulst er ved at tage livet af den 14-årig Marlie Casseus
- Vores datter dør, hvis hun ikke bliver opereret, siger Marlie Casseus' mor til den amerikanske tv-station Local 6 News.
Den haitianske pige var fem år gammel, da hun blev ramt af Polyostotic Fibrous Dysplasia, der er en sjælden sygdom, som kan resultere i voldsomme deformiteter.
For Marlie Casseus betød det, at hun fik en svulst i ansigtet, som siden har vokset sig så stor, at hun i dag har svært ved at trække vejret og indtage mad og drikke.
Et lægehold i Miami står klar til at operere Marlie, men hendes familie har ikke de 95.000 dollars (650.000 kroner), som operationen koster.
Børneorganisationen International Kids Fund har derfor lanceret en indsamling på nettet, hvor man kan donere penge til operationen.