Birthe Backhausen død, 78 år
Skuespilleren Birthe Backhausen døde fredag, 78 år
Birthe Backhausen optrådte i et utal af roller, men hun vil formentlig blive husket bedst for sin optræden i tv-serien 'Matador', hvor hun spillede den farverige sagførerfrue Musse Skjold-Hansen.
Hun gjorde sig også bemærket i roller i tv-serien 'Bryggeren', filmen 'Ved Vejen' og tv-stykket 'Rundt om Selma'.
Birthe Backhausen begyndte som balletbarn i 1930'erne, men siden sadlede hun om og blev skuespiller i provinsen. Hendes første store rolle i København var på Gladsaxe Teater i rockmusicalen 'Hair'.