Annonce:
Annonce:

Skaffer barrikader til de unge

Ungdomsadvokaten prædiker fred og ikke-vold, mens han sørger for at levere barrikader til Jagtvej 69

Beviset: Det er onsdag 13. december sidste år. Byggefirmaet 'Logik & Co.', som Knud Foldschack er grundigt fedtet ind i, læsser materialer af til Ungdomshuset, Jagtvej 69. Jernplader og andet godt til at lukke huset fuldstændigt af, og som gør en fredelig rydning utænkelig. (Foto: TV2 Lorry)
Beviset: Det er onsdag 13. december sidste år. Byggefirmaet 'Logik & Co.', som Knud Foldschack er grundigt fedtet ind i, læsser materialer af til Ungdomshuset, Jagtvej 69. Jernplader og andet godt til at lukke huset fuldstændigt af, og som gør en fredelig rydning utænkelig. (Foto: TV2 Lorry)
Annonce:
Følg Samfund
På tv-skærmen og i aviserne prædiker han fred og dialog og tager afstand fra den vold, der er opstået og kan opstå omkring Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København.

Alligevel leverede et byggefirma, som Knud Foldschack er godt og grundigt fedtet ind i, svære jernplader m.m. til netop den adresse. Og det skete præcis samme dag, som de unge i huset vedtog at barrikadere sig, kan Ekstra Bladet i dag afsløre.

Jernplader og andet godt til at lukke huset fuldstændig af, og som gør en fredelig rydning af huset utænkelig, blev leveret til Jagtvej 69 onsdag 13. december sidste år på en lastvogn med professionelle bygningsarbejdere. På bilen stod der skrevet ’Logik & Co’, byggefirmaets navn.

Spiller stor rolle
Research i Selskabsregistret viser, at Knud Foldschack har spillet og spiller en meget stor rolle i ’Logik & Co’.

Han er således stifter og bestyrelsesmedlem i den fond, der dannede firmaet. Direktøren i firmaet hedder Martin Sundbøll.

En samkørsel af Foldschacks og Sundbølls navne i BIQ Erhvervsinformation viser, at de to sidder i adskillige bestyrelser sammen.

– Har du kendskab til, at det firma har leveret materialer til barrikader i Ungdomshuset?

– Jeg kender naturligvis firmaet, da jeg sidder i bestyrelsen for den stiftende fond, men jeg ved ikke, om byggefirmaet har lavet arbejder eller leveret materialer til Ungdomshuset. Jeg er ikke en del af den daglige drift. Det må du spørge Martin Sundbøll om, siger Knud Foldschack.

Martin Sundbøll var en af de mest aktive i bz-bevægelsen i 80’erne. Dengang der var masser af slagsmål med politifolkene omkring de besatte huse.

Så sent som sidste sommer sagde den 43-årige direktør i det kollektivt ledede firma, at når man engang har været bz’er, så er man altid bz’er.

Det var i aftes ikke muligt at få en kommentar fra Martin Sundbøll.

Hvor Knud Foldschack er meget tavs eller meget lidt vidende om de tunge jernplader, der kan medføre, at betjente eller unge kommer alvorligt til skade ved den voldsomme rømning, som kom tættere på her i weekenden, så går det bedre, når det er konsekvenserne af de unges afvisning af forslaget om Stevnsgade Skole som nyt ungdomshus, der spørges til.

– De unge vil ikke have, at der købes et nyt hus til dem. Er du og din fond så ikke ligegyldige i arbejdet med at finde en løsning?

– De unge siger flere ting. De mener ikke, at man skal være venner med Joachim von And for at få et nyt ungdomshus, men jeg synes også, at de viser tillid til den fond, vi har dannet for at finde en løsning.

– Desværre lyder afvisningen af den aktuelle løsning lidt bombastisk. Men vigtigst er det, at de også siger, at der kan findes en løsning uden for Jagtvej 69, siger Foldschack, der er talsmand for det private initiativ, som bl.a. er taget sammen med samleveren Lulla Forchhammer.

Han nægter fortsat at fortælle, hvilke fonde eller foreninger der står parat til at betale millioner for at løse problemet.

– Vi træder i baggrunden i god ro og orden, men stiller os da gerne til rådighed for en løsning. Vi kunne jo optræde som en slags mellemmand mellem kommunen og de unge, hvis de finder en løsning.

– Men jeg vil gerne opfordre politikerne til at spille deres kort klogt. Det betyder bl.a., at man ikke spiller et kort – eller et hus – ud, før man er klar over, hvad det er, og hvilken råderet man har over det, siger Knud Foldschack.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: