Undskyld, verden

Onel de Guzman, filippineren bag 'ILOVEYOU'-virusen, siger undskyld for skader på 100 milliarder

- Hvis jeg har gjort noget forkert, hvis jeg har skabt en kontrovers, vil jeg gerne undskylde for det.

Sådan sagde den 24-årige filippinske computerprogrammør Onel de Guzman i sidste uge under en online-chat med CNN's seere.

Det er første gang han offentlig undskylder 'ILOVEYOU'-virusen, som han slap løs på Internettet i maj.

Og som via e-mail hurtigt spredte sig til computere i hele verden og forvoldte skader for anslået 100 milliarder kroner.

- Ansvaret for det hele burde ligge i hænderne på de programudviklere, som udgiver programmer, der er sårbare, argumenterer Onel de Guzman.

- Udviklerne kender sikkerhedshullerne, men udgiver produkterne alligevel, fordi de vil tjene penge.

Selv slipper han for straf.

Den filippinske anklagemyndighed måtte i august opgive at rejse tiltale, da landet ingen regler har mod computerkriminalitet. I stedet har virusen medført, at han har modtaget utallige jobtilbud som computerprogrammør.

- Især i maj og juni blev jeg tilbudt job. Jeg tror ikke, jeg får flere tilbud lige nu. Jeg ønsker bare at studere, lyder det fra Onel de Guzman, som læser til systemudvikler.
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen