Populært gigtmiddel frikendt

Gigtpatienter kan igen have tillid til gigtmidlet glucosamin efter belgisk undersøgelse

Lægemiddelstyrelsen har indstillet en undersøgelse af det populære gigtmiddel glucosamin. Det sker, efter at en belgisk undersøgelse har frikendt midlet for at forhøje blodets indhold af kolesterol. Ifølge chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Karsten Jørgensen behøver gigtpatienter ikke længere frygte for deres kolesteroltal.

- Generelt er der ikke grund til at tro, at glucosamin har den bivirkning, at det øger indholdet af kolesterol. Hvis man tidligere har haft gavn af glucosamin, mener vi godt, at man kan starte igen, siger Karsten Jørgensen.

Glucosamin blev godkendt som lægemiddel i 2003 og er siden blev benyttet af tusindvis af gigtpatienter. Men sidste efterår faldt salget drastisk, da der indløb beretninger om patienter med forhøjet kolesterol. Men ifølge den belgiske undersøgelse, som omfatter 212 patienter med slidgigt i knæet, er der tilsyneladende ingen sammenhæng.