Imamforslag om blodpenge chokerer

- Blodpenge hører hjemme i middelalderen, mener integrationsminister, Rikke Hvilshøj

- Det er direkte skadeligt for integrationen, at en imam som Abu Laban går ud og opfordrer til blodpenge som løsning på bandeopgør, siger integrationsministeren. (Foto: Kim Nielsen)
- Det er direkte skadeligt for integrationen, at en imam som Abu Laban går ud og opfordrer til blodpenge som løsning på bandeopgør, siger integrationsministeren. (Foto: Kim Nielsen)
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er dybt rystet over et forslag fra imam Abu Laban om at udbetale 200.000 kroner i blodpenge for at få stoppet bandeopgør på Nørrebro. Det svarer til at indføre middelalderlige retstilstande i Danmark, og det er skadeligt for hele integrationsprocessen, advarer ministeren.

- Jeg er dybt chokeret. Det er direkte skadeligt for integrationen, at en imam som Abu Laban går ud og opfordrer til blodpenge som løsning på bandeopgør. Vi har et system, hvor skyldige bliver dømt, og hvor der også er mulighed for erstatning, men det kræver, at der har været en dom. Jeg føler mig hensat til middelalderen, når man på den måde begynder at tale blodpenge. Jeg kan ikke tage nok afstand fra det forslag, siger Rikke Hvilshøj.

Abu Laban fra Islamisk Trossamfund står fredag eftermiddag for begravelsesceremonien for den 24-årige mand, der lørdag blev skudt af en dørmand på spillestedet Rust.

Abu Laban var en blandt syv fremtrædende imamer, som Rikke Hvilshøj mødtes med i april som et led i bestræbelserne på at få flere unge indvandrere i gang med job eller uddannelse.
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen