Annonce:
Annonce:

Vil ikke betale for bøsse-chikane

Bagermester vil ikke betale de idømte 100.000 kroner i erstatning for at have chikaneret homoseksuel ansat

Bagermester Mogens Thomsen vil ikke betale 100.000 kroner til sin tidligere svend. (Foto: René Schütze)
Bagermester Mogens Thomsen vil ikke betale 100.000 kroner til sin tidligere svend. (Foto: René Schütze)
Annonce:
Følg Samfund
– Jeg har aldrig chikaneret Søren, siger tidligere bagermester Mogens Thomsen, Saltum.

Den 62-årige bager er dømt til at skulle betale sin tidligere svend i butikken, Søren Petersen, Aalborg, 100.000 kroner i erstatning.

For retten i Brønderslev fandt det bevist, at bagermesteren havde chikaneret sin homoseksuelle medarbejder groft ved at omtale bøsser som ’noget af det mest ulækre’, og som ’psykisk syge personer, der hører til på en øde ø’.

Men Mogens Thomsen har nu anket dommen til landsretten.

Det er omvendt
– Jeg er sikker på at vinde sagen, for jeg har aldrig chikaneret ham. Faktisk er det omvendt Søren Petersen, der har chikaneret mig, hævder Mogens Thomsen:

– Efter Søren havde fortalt os, at han var homoseksuel, så sagde han til mig, at jeg ’skulle passe på min røv’, siger Mogens Thomsen, der nu har solgt sin bagerbutik og er gået på efterløn. En del af tiden tilbringer han nu i den thailandske sexby Pattaya.

Bare sludret lidt
– Jeg havde bare gået og småsludret lidt med nogle andre af personalet om, at homoseksuelle skulle sendes ud på en ø og sådan noget. Dengang vidste jeg intet om, at Søren Petersen var homoseksuel. Efter jeg fik det at vide, har jeg aldrig chikaneret ham.

En misforståelse
– Og når han siger, at jeg mente, at bøsser skulle hænges, som det skete for to mænd i Iran, så er det en total misforståelse. Jeg mente tværtimod, at det var forfærdeligt, at det kunne ske, fastslår Mogens Thomsen over for Ekstra Bladet.

Søren Petersen har nu droppet sit fag og har i stedet fået et job på en fabrik i Nordjylland. Men det er stadig hans fagforening NNF, der fører sagen på hans vegne. En retssag, Søren Petersen har vundet i første omgang, og som nu også bliver den første af sin art i landsretten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: