Arne Myggen er død

Arne Myggen Hansen, journalist, satiriker, tekstforfatter, død i sit hjem i Californien, 84 år

Radiojournalisten, satirikeren og tekstforfatteren Arne Myggen døde natten til onsdag i sit hjem i Californien, 84 år, oplyser Danmarks Radio.

Alle danskere fra 1950´erne og opefter vil huske Arne Myggen - eller Arne Hansen, som han var døbt. I 1960´erne blev han det store danske radionavn - især sammen med Claus Walther, med hvem han skabte radiosuccesen: Hvornår var det nu det var?

På Giro 413 blev han 1960´ernes elskede vært, og gav programmet nye toner og lyttere. Han var en 'provokerende spasmager', og det var da også ham, der fandt på, at folk ikke kunne få en hilsen igennem, medmindre de havde samlet pengene ind i en eller anden genstand, en BH eller en sko f.eks.

Arne Myggen var fra Jylland, hvor han trådte sine barnesko i Fredericia og blev journalistelev i Horsens.
0 kommentarer
Vis kommentarer