En aften med Hitlers spindoktor

Ekstra Bladets reporter har infiltreret dansk inderkreds af akademikere og halvstuderende nazister

Vi griner højt af de jøder, der påstår, at de mistede hele familier i nazisternes gaskamre. Vi ryster indforstået på hovedet af den industri, der lever af jødernes vulgære og falske lidelsesberetninger.

Takket være min falske identitet som arbejdsløs historiker med den rette racistiske indstilling, har jeg i flere dage tilhørt den lille håndfuld mænd, der udgør David Irvings danske inderkreds.

Vi griner højt af de jøder, der påstår, at de mistede hele familier i nazisternes gaskamre. Vi ryster indforstået på hovedet af den industri, der lever af jødernes vulgære og falske lidelsesberetninger.

Min sidemand Glen fortæller forarget om jødiske vidner, der i virkeligheden aldrig har sat deres velnærede ben i en koncentrationslejr.

- De har sgu sikkert selv syet deres forbandede stribede pyjamaser, siger han så højt, at det midaldrende ægtepar ved nabobordet begynder at stirre på os. Men vi griner bare igen.

Vi griner af journalisterne, der intet forstår. Den forhenværende lektor ved Københavns Universitet Christian, siger:

- Jeg drømmer om, at en journalist skal spørge mig, hvorfor jeg ikke tror på, at Hitler gassede jøderne. 'Vis mig et billede af et gaskammer.' vil jeg svare. Så vil de gå hjem i arkiverne og komme tilbage med et billede af krematorierne. 'Nej, nej, lille ven. Jeg sagde et gaskammer - ikke et krematorium', vil jeg så sige.

- Og sådan kan vi blive ved, indtil den dumme journalist endelig fatter det. Der findes ingen ægte billeder af et gaskammer. For der har aldrig eksisteret nogen gaskamre.

INDERKREDSEN
Det er lørdag aften, og jeg deltager i en hemmelig og særdeles privat middag med Hitlers spindoktor - den berygtede nazi-løgner og historieforfalsker David Irving.

Takket være min falske identitet som arbejdsløs historiker med den rette racistiske indstilling, har jeg i flere dage tilhørt den lille håndfuld mænd, der udgør David Irvings danske inderkreds.

Flere af de fremmødte kender hinanden fra foreningen Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, hvor Christian spiller en fremtrædende rolle.

Tidligere på dagen skulle David Irving have talt i Waldes Jægerhytte på Nørrebro. Foredraget er dog aflyst efter at en avis har afsløret adressen.

- Derfor arrangerer vi nu en lille uformel sammenkomst for David senere i aften. Det ville være dejligt, hvis du og din kollega kunne komme, lød invitationen fra Christian i telefonen.

LEKTOR I UNIFORM
Nu sidder den affekterede mand over for mig iklædt jakkesæt og en beige striktrøje med påskriften Polizei.

Vi er en lille sluttet kreds på seks mænd. Samlet i den fornemme restaurant på Radisson SAS-hotellet på Frederiksberg til en bid mad og jovial tilsvining af jøderne.

En journalist på Ekstra Bladet udstyret med falsk navn. Min medbragte 'kollega' som rent faktisk er uddannet historiker. Han skal sørge for at skærme mig af, hvis hullerne i min historiske viden bliver for påfaldende.

Min sidemand Glenn, som viser sig at være en 23-årig studerende, der i sin fritid sysler med at få fjernet et folkedrab. Glenn er webmaster på Holocaust.nu - en hjemmeside, der hårdnakket hævder, at jøderne aldrig blev gasset. Glenn lægger da heller ikke skjul på, at han er antisemit.

- Det bliver man nemt i den her gruppe. Christian er jo min mentor, siger han, og peger over på lektoren, der beæret nikker tilbage.

For bordenden troner David Irving som en olm tyr i mørkeblå pullover. Selskabet ser ikke ud til at imponere ham. Desuden er han smæksur, fordi en italiensk restaurant tidligere på aftenen har afvist ham, da de genkendte hans fjæs fra fjernsynet.

IRVINGS HOFSNOG
Til venstre for Irving sidder aftenens gåde og manden bag englænderens besøg i Danmark. Robert Alexander hedder han. En halvkraftig og nervøs mand i lyseblå skjorte og grøn oilskinsjakke.

Christian fortæller, at Robert Alexander har læst historie på universitetet, men at han aldrig blev færdig. Han er heller aldrig flyttet hjemmefra, viser det sig senere.

Hvad han præcis laver, ved ingen tilsyneladende. Men det er Robert Alexander, der personligt finansierer David Irvings besøg.

Som en ydmyg og servil hofsnog slæber han sig efter den engelske historieforfalsker. Alexander betaler og betaler. I taxaer, på restauranter, på hotellet.

RUINERET LØGNER
Efter at have tabt en formue på en retssag ejer David Irving nemlig ikke Førerens mønt. Til gengæld har han nu rettens ord for, at han er racist, historieforfalsker, holocaustbenægter og antisemit og at han samarbejder med nynazister.

Nogen hyggespreder er Irving da heller just ikke denne aften, hvor han på skift ydmyger sin mæcen Robert Alexander og sin næsegruse beundrer Christian i polizei-trøjen.

Robert Alexander har desværre en ulykkelig tendens til at miste fokus, når Irving udbreder sig om de finere detaljer i den tabte retssag.

- Keder jeg dig? lyder Irvings piskesmæld, da Robert Alexander taber koncentrationen.

- Du er måske ved at gå? lyner englænderen lidt senere, fordi Robert Alexander ikke har taget sin oilskinsjakke af under middagen.

ROSER HITLER
Med Christian er det anderledes. Han har tendens til at grine på de helt forkerte tidspunkter. Eksempelvis da Irving pludselig bekendtgør, at holocaust hænger ham ud af halsen efter den tabte retssag.

Og sådan går aftenen. Indimellem gør vi lidt mere grin med jøderne for at bløde konflikterne lidt op. Så roser David Irving pludselig Hitler - og med ét er den gode stemning tilbage.

Som en velsmurt krigsmaskine arbejder vi os gennem møre bøffer, fiskeretter, rødvin, dessert, kaffe og sågar en avec. Personalet serverer smilende, mens de lader som om, de ikke kan høre, hvad vi taler om.

Sidst på aftenen får vi selskab af en rødhåret mand, der hedder Ib. Kun Robert kender ham, og det eneste han siger den aften er, at han ikke har noget at gøre med de billeder på Internettet.

'HÆDERSMAND'
Klokken 22.15 gør David Irving mine til, at audiensen er forbi. En for en takker vi overdrevet og servilt for en uforglemmelig aften.

Promillerne har tøet den stive englænder lidt op, men han afslår dog hårdnakket at lade sig fotografere. Til gengæld inviterer han alle til sin hemmelige tale dagen efter.

- I morgen klokken 15.00 - samme sted, lyder invitationen. Christian kvitterer med højtideligt at udnævne en smågabende David Irving til en hædersmand.

En aften med Hitlers spindoktor er forbi.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere