Skræmte politikere: Skyd ulven

Borgerlige politikere vil have miljøministeren til at give dispensation til at aflive de ellers fredede ulve i Danmark

Ulven er kommet og den spreder angst hos borgerlige politikere i Midtjylland. De vil have lov at aflive den. Denne ulv blev indfanget af et autokamera på Herning-kanten. Den er under mistanke for at have angrebet og dræbt flere får i Midtjylland. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus).
Ulven er kommet og den spreder angst hos borgerlige politikere i Midtjylland. De vil have lov at aflive den. Denne ulv blev indfanget af et autokamera på Herning-kanten. Den er under mistanke for at have angrebet og dræbt flere får i Midtjylland. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus).

Ulvens ankomst til Jylland har spredt skræk og rædsel blandt borgerlige regionspolitikere i Midtjylland.

Regionsrådets politikere fra Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative vil have det gjort lovligt at de skyde de ulve, der tager ophold her i landet, også selv om ulven er et fredet dyr, fortæller P4 Østjylland.

Ulvene er ellers fredede, men Dansk Folkeparti, Venstre og de konservative mener, at regionsrådet skal bede miljøministeren om dispensation.

- Vi ønsker ikke, at der skal være frygt blandt børn og ældre mod at færdes i skovene, som vil være naturlige opholdssteder for ulven, siger Leif Lund fra Dansk Folkeparti.

Forsker: Intet at frygte
Men ifølge seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet er frygten ubegrundet.

- Det er lige så sandsynligt som at blive ramt af en meteor. Det er ud over alle grænser velbegrundet, at ulve er utroligt lidt farlige, siger han.

Se også: Protest-underskrifter: Ud med ulven
Det får dog ikke Leif Lund til at vakle i sit krav om aflivningstilladelse.

- Der er så mange forskere, der udtaler sig om mangt og meget. Det er ikke mere end godt en måneds tid siden, at en 10-årig skoledreng i Sibirien blev ædt af ulve, så risikoen eksisterer jo, og kan det ske i Sibirien, kan det også ske her, mener Leif Lund.

- Ikke vores sag
Regionsrådets formand Bent Hansen (S) maner til besindighed, ikke mindst fordi det ikke er regionspolitisk sag overhovedet. Det er en sag for miljøministeren.

- Så dét at sende et signal om, at regionsrådet har indflydelse på det her, er helt forkert. Det har vi overhovedet ikke, siger han til den regionale radiostation.

Se også: Ekspert slår alarm: Danske ulve vil angribe små børn

0 kommentarer
Vis kommentarer