TV: Rejsekorts-volapyk - Ingen fatter noget

Ingen af de pendlere Ekstra Bladet TV mødte, forstod hvad Rejsekortets direktør sagde, da han forsøgte at forklare, hvordan kortet fungerer. Se tv-klip

Se tv-klippet herover
-------------------

For dyrt, for sent og for bøvlet. Rejsekortet får hårde ord med på vejen i dagens udgave af Ekstra Bladet.

Eksperter kritiserer kortet, der næsten har kostet en milliard kroner at indføre, for at være forældet allerede inden det for alvor er kommet i brug, og pendlere brokker sig over, at kortet er for besværligt at benytte.

Gak-gak med Rejsekort

Da Ekstra Bladet spurgte Rejsekortets adm. direktør Bjørn Wahlsten, hvorfor nogle helt grundlæggende pendlerregler var lavet om med kortet, svarede han så kryptisk at de fleste lige skulle læse det et par gange.

- Før havde man en time på en to zoners billet. Nu stopper rejsen, når man tjekker ud. Hvordan kan det være?

- Hvis du lader være med at tjekke ud og tjekker ind, og tjekker ind og tjekker ud, når du er færdig, så har du også tid på rejsekortet, lød svaret fra Wahlsten.

Rejsekortet giver telefonstorm

Vi spurgte pendlerne i metroen på Nørreport Station om de forstod, hvad Bjørn Wahlsten mener - og det var tilsyneladende ikke helt let.

Se folks reaktion på Bjørn Wahlstens citat i tv-klippet over artiklen.