Biva-Pigen efter konkurs: Jeg er godt tilfreds

Millie Rafn skabte Biva sammen med faderen Henrik Johansen og nåede selv at score over 100 millioner kroner på salget af kæden, der nu er gået konkurs

Millie Rafn nåede sammen med sin far at få solgt Biva-kæden, før den for alvor kom i problemer. Nu er Biva og Tæppeland konkurs. (Foto: Lars Skaaning)
Millie Rafn nåede sammen med sin far at få solgt Biva-kæden, før den for alvor kom i problemer. Nu er Biva og Tæppeland konkurs. (Foto: Lars Skaaning)

'Vi ses i Biva.'

Sådan lød den velkendte opfordring, når Biva-Pigen tonede frem i endnu en tv-reklame i bedste sendetid med sit brede smil og røde trøje.

Og Biva-Pigen, der i daglig tale lystrer navnet Millie Rafn, blev om nogen synonym med den fremadstormende møbelkæde med de insisterede reklamer, som stort set alle danskere havde en holdning til.

Flere gik endda så langt, at der blev lavet hade-kampagner mod Biva og reklamerne personificeret i Millie Rafn.

Men den der ler sidst, ler som bekendt bedst.

For mens Biva og søsterfirmaet Tæppeland nu netop er gået konkurs og banker og leverandører sidder med over 200 millioner kroner i klemme , kan Millie Rafn glæde sig over, at hun nåede at sælge i tide.

Se også: Biva og Tæppeland konkurs

Sammen med faderen Henry Johansen fik Biva-Pigen nemlig omkring en halv milliard, da familien i 2006 solgte deres møbelkæde til de to kapitalfonde Odin Equity og Dania Capital. I dag er Millie Rafn god for 150 millioner kroner, og hun har det derfor fint med, at hun fik solgt møbelkæden på det helt rigtige tidspunkt.

- Jeg er desværre ikke overrasket over konkursen, for fusionen mellem Biva og Tæppeland har været presset i lang tid. Men jeg sidder da tilbage og er godt tilfreds med, at vi fik solgt vores aktier i tide, siger Millie Rafn.

Hun har tidligere været på banen med udmeldinger om, at familien solgte kæden til de forkerte, og hun er da i dag også af den opfattelse, at mange ting kunne være gjort anderledes i Biva-regi.

- Det er jo altid svært at se udefra, men der har da bestemt været ting gennem de senere år, som jeg ville have gjort anderledes, siger hun.

Selv om hun har en millionformue, der er stor nok til at leve godt for resten af livet, slipper Millie Rafn dog ikke helt uden skrammer oven på konkursen.

- Vi har omkring 20 lejemål, som vi lejer ud til Biva. Så det er da klart, at det kan blive problematisk for os, hvis vi skal ud og finde nye lejere, forklarer hun.

1 af 2 Foto: Ernst van Norde
2 af 2 Millie Rafn nåede sammen med sin far at få solgt Biva-kæden, før den for alvor kom i problemer. Nu er Biva og Tæppeland konkurs. (Foto: Lars Skaaning)
2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere