TV: Soldat får arm tilbage efter 67 år

Fik armen amputeret under Vietnam-krigen - nu har han den igen

Det var et glædeligt gensyn, selv om der er løbet meget vand under broen, siden Nguyen Quang Hung og Sam Axelrad sidste gang mødte hinanden.

Det var i Vietnams jungle i 1966. Den ene var læge i det amerikansk militær, den anden en såret Vietcong-soldat.

Nguyen var så alvorligt såret, at det kostede ham den ene arm, men operationen reddede hans liv.

Se også: TV: Etbenet fodboldkamp ender i masseslagsmål

Siden dengang har lægen Axelrad gemt på knoglerne, til minde om en god gerning han gjorde for en, der på papiret var hans fjende.

Efter de mange år vendte han så tilbage til Vietnam for at levere armen tilbage til sin rette ejermand.

´Vi var på hver vores side af krigen, så det her siger noget om samhørigheden mellem mennesker,´ sagde Nguyen Quang Hung efter besøget.

0 kommentarer
Vis kommentarer