- Det virker fornuftigt at legalisere marijuana i et kontrolleret marked.
Sådan siger Robin Room, der er direktør for Centre for Alcohol Policy Research i Australien.
- Vi er i en situation, hvor vi er nødt til at kigge fremad. Jeg tror, vi skal have denne debat og det virker fornuftigt, når man - foruden andre ting - inddrager statens udgifter til et nøje kontrolleret legalt cannabis-marked og samtidig stramme op på det legale marked for alkohol, som vi har gjort det på tobaks-markedet, siger han til Herald Sun.
Professoren fra Melbourne University siger, at i en ideel verdenville teenagere hverken ryge marijuana eller drikke meget alkohol.
Men hvis en 18-årig vil anvende stimulanser, så vil vedkommende komme i færre problemer ved at ryge cannabis fremfor et overdrevet forbrug af alkohol, mener Robin Room.
- Teenagere ville være i en bedre situation, hvis de benyttede en blanding af cannabis og alkohol fremfor alene alkohol i sociale sammenhænge, mener professoren.
Han begrunder det med, at alkohol er 'farligere' end cannabis, når det kommer til aggressioner og vold samt i forhold til at miste kontrollen over familie- og arbejdsrelationer.
- Canabis er ikke uden skadevirkninger, men de er mindre end alkohol og tobak når det kommer til sociale problemer, siger han til Herald Sun.
Han anbefaler - som også fortalere her i landet er inde på - at legaliseret marijuana alene bør sælges af statslige forhandlere eller i statslige butikker, hvor det kan kontrolleres. Han foreslår også, at det skal være forbudt at reklamere for salget.