Dansk ekspert: ulvene er tyskere

Thomas Secher Jensen har personligt taget dna-prøver fra ulvenes afføring: De kom fra Tyskland og Polen

Ulvene i Danmark kommer fra Tyskland, siger seniorforsker fra Naturhistorisk Museum i Aarhus. Polfoto)
Ulvene i Danmark kommer fra Tyskland, siger seniorforsker fra Naturhistorisk Museum i Aarhus. Polfoto)

Når en tysk landbrugspræsident siger, at der ikke er observeret ulve nord for Kielerkanalen, og at ulve i Jylland derfor ikke kan være kommet fra Tyskland, så er det noget vrøvl.

Det konstaterer seniorforsker Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum i Aarhus, over for Ekstra Bladet. Han er tæt på at bande, da han uddyber:

- Det er faktuelt forkert, at der ikke skulle være ulve nord for Kielerkanalen. Der er observeret ulve alle mulige steder i Tyskland også op mod Kielerkanalen. Der har været trafikdræbte ulve i Slesvig-Holsten. Mindst to har jeg set billeder af, som tyske myndigheder har offentliggjort. Der er ulve fra Tyskland, som kommer op mod Danmark. Det ved vi.

Joachim Rukwied (øverst til venstre) tror ikke på, at de spottede ulve i Danmark, er kommet til landet via Tyskland. Også Søren Gade, direktøre for Landbrug og Fødevarer, undrer sig. (Foto: Polfoto og PR) Samfund Ekspert: Ulvene kom ikke fra Tyskland

- Kan ulve krydse Kielerkanalen?

- Ulve er kendt for at kunne svømme op til 15-20 kilometer. Kielerkanalen bør ikke være et problem. Om vinteren er den tilmed frosset til, hvor der kun er en sejlrende. At en tysk landbrugsmand, som formentlig ikke kan lide ulve, begynder at køre sådan noget, kan ikke undre mig. De kunne hente en lang række andre tyske eksperter ind, som kunne sige præcist det modsatte.

- Det er en del af en mistænkeliggørelse, som gør, at danske myndigheder skal ryste på hænderne. At tro, at det er 'onde' mennesker som mig, der har sat ulvene ud.

- Du har vel købt dem i en dyrepark?

- Ja mest i Polen. Jeg skylder den information, at jeg har kontaktet min polske kolleger for at høre, om der er en chance for at købe ulve i Polen. Den holder altså heller ikke. De siger alle, at det kan man bare ikke - de har styr på det i Polen. Folk vil bare ikke høre det.

I Danmark er der spor efter i alt fire ulve. Den fra Thy blev fundet død af en tumor i december.

- Den blev dna-testet og matchede en ulv i et koppel fra Sachsen i det sydlige Tyskland. For at det ikke skal være løgn, blev den som hvalp fotograferet nede i Tyskland, konstaterer Thomas Secher Jensen.

I foråret har han personligt taget dna-prøver af ekskrementer, som viser sig at være fra tre ulve, som matcher.

- Den ene er en halvbror til Thy-ulven, som måske fortsat render rundt i Danmark. De kommer fra samme koppel, men har forskellige fædre. Der er formodentlig et års forskel på dem.

- De øvrige to ulve, hvis ekskrementer, jeg har taget prøver fra, er polske ulve. Dem har vi ikke noget mere præcist om, hvor de nærmere er kommet fra i Polen. De tyske og polske ulve har haft lige lang afstand til Danmark. I alt fire ulve, vi har genetisk dokumentation for, siger Thomas Secher Jensen, der henviser til sitet www.nathist.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer