Danskerne er blevet dårligere til stavning i løbet af de seneste 30 år.

Det siger direktør i dansk sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, på baggrund af en omfattende undersøgelse, der skal kortlægge danskernes stave- og skrivefærdigheder.

- Det er jo vores opgave at følge udviklingen, så vi laver løbende undersøgelser. De seneste undersøgelser viser en udvikling i antallet af stavefejl i folkeskolen, når vi sammenligner med undersøgelser for 30 år siden. De viser, at der er mellem syv og ti procent flere stavefejl i dag, siger hun til Ekstra Bladet.

- Vi har nogle hypoteser, som vi prøver at få be- eller afkræftet, og en af hypoteserne er, at sociale medier muligvis spiller ind på udviklingen i retskrivningen. Det, der er interessant ved sociale medier, er, at alle danskere har mulighed for at publicere tekst, som alle andre kan læse. Det kunne man ikke for 30 år siden, siger Sabine Kirchmeier-Andersen

Tidligere undersøgelser har påpeget, at danskerne skammer sig over det danske sprog. Men det er noget vås, at sociale medier gør os dårligere til at stave, siger den norske professor Kjell Lars Berge.

Lettere at forstå danskere i 50'erne
Han mener, at det er struktureringen af det danske sprog, der gør det vanskeligt at forstå, hvordan ord skal staves.

- Det er absurd at hævde, at sociale medier ødelægger det skrevne sprog. Danskerne bør i stedet fokusere på den mere sandsynlige årsag til problemet, nemlig den store kløft mellem talt dansk og dansk skriftsprog. Denne kløft er blevet så stor, at det er svært for folk at vide, hvordan ordene er stavet. Her har der været dramatiske ændringer i to eller tre generationer, og det var meget lettere at forstå en dansker i 1950'erne, siger Kjell Lars Berge til forskning.no.

I Norge har man ikke haft det samme problem, fordi der ikke er lige så stor forskel på det talte og det skrevne sprog.

- Nordmændene forstår svensk, men har det svært med mundtlig dansk. Svenskerne forstår norsk, men har store problemer med dansk. Danskerne har vanskeligheder med begge sprog, men de fleste især med det svenske, siger Pål Mæland, en af skaberne af undersøgelsen i Bergen Tidene.

Vi laver det ikke om
Men det argument køber direktøren for Dansk Sprognævn ikke.

- Modsat eksempelvis norsk så er der en markant kløft mellem det talte og det skrevne danske sprog. Hvordan påvirker denne kløft vores sprog?

- Jeg vil medgive, der er en kløft, men den har vi lært at leve med, så jeg tror ikke, at det er den eneste forklaring. Vi ser nemlig også en del fejl, som ikke skyldes udtalen, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

- Der er en løbende diskussion om, om der er nogle stavemåder, der skal laves om, men det har vi ingen planer om på nuværende tidspunkt. Om der skal gøres mere, vil undersøgelsen jo vise, siger hun.