Ulven hyler i Jylland

Privat gruppe forsøger at kortlægge ulvens færden i sit nye land

Ulven er set flere steder i Jylland. Nu giver den også lyd fra sig.  (Foto: Ib Engtoft Larsen).
Ulven er set flere steder i Jylland. Nu giver den også lyd fra sig. (Foto: Ib Engtoft Larsen).

En gruppe private ulve-opdagere har konstateret og optaget nogle ulvehyl i den midt- og vestjyske natur, hvor flere ulve er set og fotograferet det seneste halve års tid.

Den nye forening Ulvetracking.dk er etableret for at samle oplysninger om ulvens liv i den danske natur. Alle oplysninger videresendes til Aarhus Universitet.

Se også: Dansk ekspert: ulvene er tyskere
- Vi efterlyser mere fakta om ulven i Danmark i den debat, som kører i øjeblikket. Derfor er vi gået i gang med at afdække dyrets færden, siger Thomas Boesdal fra gruppen til TV Midt-Vest.

Fagfolk er enig i, at det er ulvehyl, der er optaget

Se også: 100 ulve på vej til Danmark
- Det er med meget stor sandsynlighed en ulv, man hører, siger seniorforsker Mark Desholm fra Institut for Bioscience fra Aarhus Universitet.



Se også: Ulven er ude efter damer
Han er glad for gruppens arbejde og mener, det kan blive en en vigtig del af arbejdet med at kortlægge ulvenes færden i sit nye land.

Hverken for eller imod
Gruppen har ikke ønsket at oplyse til offentligheden, nøjagtig hvor optagelserne har fundet sted.

- Der er så mange sær-interesser i det her, og så meget politik i det. Vi er dybt afhængige af, at folk kommer med tip til os om, hvor ulven er observeret. De oplysninger får vi i fortrolighed, og den fortrolighed har vi brug for at bevare, men vi synes, det er en vigtig oplysning, at der er hørt ulvehyl i det midt- og vestjyske område, siger Thomas Boesdal.

Se også: Ulven er kommet: Vær ikke bange
Ulvetracking.dk betegner sig som en neutral gruppe, der ikke ønsker at indgå i den ophedede debat for og imod ulven.

Ulve er konstateret flere gang i Jylland, siden den første ulv i Danmark i 199 år blev opdaget og senere fundet død i Thy sidste efterår.

0 kommentarer
Vis kommentarer