TV: Islam-kritisk kunstner håner dansk blondine

Den iransk-fødte kunstner, Firoozeh Bazrafkan, mener, at alt for mange danskere er naive, når muslimsk kultur, som for eksempel halal-kød, skal debatteres. I en ny video har den islam-kritiske kunstner klædt sig som en naiv, blond dansker. Se den her

Hun har tidligere poseret nøgen i sympati med en egyptisk kvinderettigheds-aktivist, og da den iranske revolution for få år siden havde jubilæum, fejrede hun det ved at sjippe ovenpå et portræt af Ayatollah Khomeini - iført høje hæle og BH.

31-årige Firoozeh Bazrafkan er født i Iran, men er nu bosat i Aarhus. Hun er uddannet kunstner og er samtidig samfundsdebattør og kraftig forkæmper for danske værdier. Selvom hendes familie betragter sig selv som muslimer, holder hun sig ikke tilbage for at skrive kritiske ord om uvorne indvandrerdrenge, og lange ud efter islamister.

Thomas Blachman får ikke blot skældud af med-dommer Pernille Rosendahl. Nu er han blevet meldt til politiet for racisme. (Foto: Polfoto) TV - 3. mar. 2011 - kl. 19:30 Hun har meldt Blachman til politiet

Nu provokerer Firoozeh endnu engang. Denne gang i en video, hvor hun har klædt sig ud som en fiktiv, dansk, blond pige ved navn 'Betina', som - ifølge Firoozeh - har et alt for naivt syn på den muslimske kultur:

- Betina er en dansk pige fra et socialt belastet område med muslimske naboer. Hun har haft muslimske kærester, og mener, danskerne hetzer på muslimerne, og ikke vil respektere deres kultur, forklarer Firoozeh Bazrafkan til Ekstra Bladet.

Da Firoozehs pointe er slået fast insisterer den unge kunstner på at lade sig interviewe i rollen som 'Betina' for en kort stund:

- Det er noget pjat, at danskerne bruger tid på at diskutere halal-kød, for vi ved jo at det er meget sundere for kroppen med halal. Det har mine naboer fortalt mig, lyder det fra 'Betina'.

- Altså, alle muslimer i Danmark er jo søde, og overholder alle reglerne. Vi skal imødekomme dem, for de kommer jo alle fra krig og har en anden kultur, som vi bør tilpasse os. Islam er en kærlighedsreligion, der respekterer alle andre. Men danskerne hetzer hele tiden på muslimerne. Der er ikke nogen muslimer, der voldtager andre, det kan jeg jo se, for de er helt vildt søde.

Se Firoozeh som 'Betina' i tv-klippet over artiklen.

Se også: TV: Uhellig halal-debat

Artiklen fortsætter under billedet

 

Dødstrusler i bussen
Sidste år sad Firoozeh Bazrafkan i en retssal, hvor dommeren skulle afgøre om hun havde forbrudt sig mod racismeparagrafen, efter hun i et blogindlæg hos Jyllands-Posten havde skrevet, at 'muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel'.

Firoozeh blev i december frikendt for udtalelserne, men hendes direkte form har flere gange resulteret i dødstrusler. Senest i en bus i Aarhus, hvor en fremmed mand med indvandrerbaggrund kaldte hende 'luder' og sagde, at han 'godt kunne skaffe en pistol'. Firooze filmede noget af episoden, og lagde den ud på sin facebook-profil.

For tre år siden kom truslerne fra en irakisk mand, der på facebook skrev, at han ville 'kneppe hende, skære hende i stykker og fodre hundene med hendes kød'.

- Det er meget ubehageligt, men de kan ikke tie mig ihjel. Jeg vil aldrig nogensinde pakke mine ord ind i gavepapir, siger Firoozeh Bazrafkan.

- Hvorfor er det nødvendigt for dig, at udtrykke din holdning om Islam så eksplicit?

- For mig er det meget vigtigt at vise på en bombastisk måde, at Islam er nødvendigt at debattere. Hvis danskerne for eksempel ikke har lyst til at spise helligt kød, så de have lov at vælge det fra. Men når jeg siger det, får jeg tit at vide: 'Du hetzer på muslimerne, og lyder som en fra Dansk Folkeparti'. Men jeg har ret til at sige tingene på min måde. Det gør jeg for at få et friskt pust i debatten, siger Firoozeh Bazrafkan til Ekstra Bladet.

- Overtro lister sig langsomt ind. Præcis som en listepik. Tænk hvis Jehovas vidner krævede, at man ikke måtte holde børnefødselsdage på institutionerne. Danskerne vil jo bare give dem en fuckfinger. Hvorfor gør man ikke det samme med de muslimer, som bare kræver og kræver?

Se også: Dansker smider tøjet i sympati med egypter

- Jeg har ikke lyst til at se mere religiøsitet i byrummet. Jeg har ikke lyst til, der bliver bygget flere moskéer, som er islamiske hule-eksperimenter.

- Hvad mener du med hule-eksperimenter?

- Det kommer jo altid frem, at den ene imam efter den anden har kontakt til islamister, der prædiker had mod homoer og vantro og så videre, siger Firoozeh.

- Jeg spiller Betina, fordi jeg selv har mødt sådan nogle som hende. Som var overtolerante og naive og skulle belære mig om, at jeg var helt på et sidespor med mine holdninger. Men Betina forstår ikke, at folk som mig og min familie er flygtet fra religion.

- Kan du ikke være med til at grave grøfter, ved at provokere på denne måde?

- De eneste, der graver grøfter i Danmark, er islamisterne. De skriver til mig på facebook, at jeg maler fanden på væggen, er en lille, beskidt luder og kalder mig Satans datter. Men jeg bliver ved, siger den iranskfødte kunstner.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen