I morgen udkommer bogen 'Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam'.
Bogen er skrevet af den tidligere Ritzau-journalist Erik Høgh-Sørensen.
Bogen fremlægger ifølge en pressemeddelse ny og samlet dokumentation for, at Kam 30. august 1943 begik den tyske besættelsesmagts første terrordrab på en dansk civil og samtidig trænede fire af de fem værste terrorister på dansk grund.
Jødisk nazijæger udlover stor dusør i TysklandSkudt otte gange
Bogen udkommer samtidig med, at det i disse dage er 70 år siden, at Danmark begyndte at vride sig i det tyske tøjr under 2. Verdenskrig. Der blev gjort op med samarbejdspolitikken, der kom for alvor gang i sabotagen, men også nazisternes modterror.
BT-redaktøren Carl Henrik Clemmensen blev skudt otte gange på en øde vej uden for København.
Tre danske SS'ere: Jørgen Valdemar Bitsch, Knud Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam stod alle med rygende pistoler.
Helweg-Larsen blev henrettet under retsopgøret, Bitsch forsvandt angiveligt sporløst, mens Kam bosatte sig i den sydtyske by Kempten.
Anklaget nazi-bøddel: Kan slippe for strafFejl på fejl hos myndighederne
At SS-officeren Søren Kam aldrig er blevet dømt for drabet, skyldes ifølge Erik Høgh-Sørensen en lang række fejl både hos de tyske og danske myndigheder.
Høgh-Sørensen, der har dækket sagen indgående, skyder især med skarpt efter tidligere justitsministre Frank Jensen og Lene Espersen og den nuværende PET-chef Jakob Scharf.
Ifølge forfatteren er de stærkt medvirkende til, at Søren Kam aldrig er blevet dømt for mordet på Clemmensen.
Søren Kam blev krigens højest dekorerede danske nazist og fik audiens hos en smilende Adolf Hitler i marts 1945.
Tyske myndigheder efterforsker SS-massakreLøj sig til statsborgerskab
- Det er ikke for ingenting, at Søren Kam i dag er nummer seks på Simon Wiesenthal Centrets liste over verdens mest eftersøgte krigsforbrydere, siger Erik Høgh-Sørensen.
I bogen har Kam god mulighed for at præsentere sin side af sagen. Den nu 91-årige mand har stiftet familie i sit efterkrigseksil i Tyskland, hvor han så sent som i 2007 dog måtte have hjælp fra nazinetværket Stille Hilfes advokat til at vinde en sag i delstaten Bayerns Højesteret og undgå udlevering til Danmark.
Anklage: SS-officer slagtede børn og kvinderBogens forfatter har tidligere afsløret, hvordan Søren Kam har løjet sig til tysk statsborgerskab og dermed straffrihed. Afsløringen fik Kam til at ændre forklaring, og det hedder sig nu, at SS’eren i 1943 bortførte en tyskkritisk redaktør og kom til at skyde ham i en handling, Kam i dag beskriver som en blanding af 'uheld' og 'selvforsvar'.
Den 'gode' nazist Werner Best: Jødeudryddelsernes bagmandCentral aktør i jødeforfølgelse
I 'Drabet på Clemmensen' fortæller flere efterkommere fra implicerede familier om, hvad sagen har betydet for dem. Desuden indeholder bogen den første nærmere analyse af Kams påståede rolle i nazisternes jødeaktion i 1943, ligesom det afsløres, at en central aktør i denne jødeforfølgelse, Eduard Walther Nagel, undslap en retssag.
Se mere om bogen og forfatteren her.