Ekspert: Derfor er det vigtigt at huske nazi-morder

Det er vigtigt at tage ved lære af historien, og vise krigsforbrydere, at retfærdigheden kan indhente dem. Selv 70 år efter, siger historiker Claus Bundgaård Christensen

Carl Henrik Clemmensen blev skudt otte gange og efterladt i en vejkant. 70 år efter er en af drabsmændene stadig på fri fod.(Foto: POLFOTO).
Carl Henrik Clemmensen blev skudt otte gange og efterladt i en vejkant. 70 år efter er en af drabsmændene stadig på fri fod.(Foto: POLFOTO).

Selv om det er i dag 70 år siden, at Søren Kam var med til at dræbe BT-redaktøren Carl Henrik Clemmensen, bliver der stadig skrevet bøger om mordet, og nazijægere udlover dusører på den nu 92-årige tidligere SS-officer, som har levet i Tyskland siden 1945.

De tyske myndigheder har opgivet at dømme ham, men i Danmark venter stadig en mordanklage, hvis pensionisten vender tilbage til fødelandet.

Verdens mest eftersøgte nazi-forbrydere



Interaktiv grafik: Sådan blev Clemmensen myrdet

Ekstra Bladet har spurgt en historiker, hvorfor vi skal blive ved med at rode rundt i et drab, der blev begået for 70 år siden.

- Drabet på Clemmensen var klart en del af en politisk kamp. Det var en del af den nazistiske terror, og det er netop det, vi skal studere for at forstå de mekanismer, der ligger bag, siger Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitet til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Det er det, der gør, at det ikke bare er et tilfældig drab. Det kan uden tvivl beskrives som en nazistisk voldshandling.

Besættelsen har formet vores samfund
Claus Bundgård Christensen har skrevet flere bøger om Danmark under besættelsen og har især beskæftiget sig med danskere, der valgte at kæmpe for tyskerne under 2. Verdenskrig.

- For at forstå det danske samfund, så må man også forstå besættelsestiden og den måde, det har haft indflydelse på den måde, at vi ser tingene på i dag, siger historikeren.

- Det er en periode, der betyder meget for os danskere, og det forstår jeg også godt, fordi den har været med til at forme det danske samfund, som det ser ud i dag.

- Søren Kam var soldat i SS, hvad var det for en slags soldater?

- Mange af dem var politiske soldater og overbeviste nazister. Det var flertallet af dem, og Søren Kam hørte til en af de meget politisk aktive og fremtrædende SS’ere.

- Kam modtog Jernkorsets Ridderkors og mødte Hitler, så han var vel ikke hvem som helst?

- Nej, bestemt ikke. Han blev, det man kalder en ’Ritterkreuzträger’, og det vil sige en slags stjerne, en slags helt i nazityskland. Han blev dyrket som en stjerne og skrev autografer. Han blev portrætteret i de nazistiske ugeblade. Han blev en slags kultfigur i nazipartiet.

Nazijæger: Danmark lader SS-bøddel slippe alt for let

Nazijagt på gamle mænd
- Hvad synes du, om Simon Wiesenthal C entrets kampagne for at fange de sidste nazi-forbrydere? Skal man ikke bare lade de gamle mænd være?

- Nej. Det synes jeg er helt fint. Det sender en vigtig signalværdi, og viser at vi tager ved lære af historien og sender et signal til kommende krigsforbrydere, om at de aldrig får en helt rolig alderdom. Retfærdigheden kan stadig indhente dem.

- Jeg er ikke personligt tilhænger af at putte gamle mennesker i fængsel, men jeg synes det er vigtigt, at retsforfølge dem, så vi kan få tingene frem i lyset, siger Claus Bundgård og påpeger, at de historiske begivenheder kan sig noget om nutiden.

- Et andet aspekt er, at det også er vigtigt at beskæftige sig med de forbrydelser, der blev begået, fordi det kan lære os noget om de strukturer, der var i samfundet.

- Det kan lære os noget om, hvorfor folkedrab næsten altid foregår i samfund, hvor der er ikke-demokratiske styreformer. På den måde kan vi blive klogere ved at studere nazismen og holocaust.

- Kan man sige at vi kan lære af historien, så vi kan undgå at gentage den?

- Ja, det mener godt vi kan, og det mener jeg også, at vi gør.