Adoptionsekspert: Ikke alle adoptivforældre magter opgaven

May Britt Skjold fra den uafhængige tænketank TænkAdoption mener ikke, at adoptivbørn altid får de forældre, de har behov for

Andrea er et af de mulatbørn, der kom fra Tyskland til Danmark, men ikke fik den barndom, man kunne ønske. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Andrea er et af de mulatbørn, der kom fra Tyskland til Danmark, men ikke fik den barndom, man kunne ønske. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

For 50 år siden var der ingen, der undersøgte kommende adoptivforældre. I dag bliver de undersøgt, men det er ikke alle adoptivforældre, der magter opgaven, siger May Britt Skjold fra den uafhængige tænketank TænkAdoption.

I Tysklands efterkrigstid blev mellem 2000 og 3000 mulatbørn fragtet over grænsen fra Tyskland til Danmark. De var et resultat af forhold mellem tyske kvinder og afroamerikanske soldater - ingen ville kendes ved børnene. De blev sat i pleje eller bortadopteret til danske familier. Intentionerne var gode, men ingen undersøgte de kommende forældre. Mange af børnene blev vanrøgtet, mishandlet, trukket ud i misbrug og lever i dag med psykiske problemer. Det fremgår af bogen ’Børneimporten’, som netop er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

Desværre er datidens problemer ikke forsvundet med tiden. May Britt Skjold fra TænkAdoption er uddannet psykolog, blandt andet med speciale i adoption, og ser stadig eksempler på forældre, der ikke magter opgaven med adoptivbørn.

- Jeg tror, at hvis vi om 50 år ser tilbage på i dag, vil man stille spørgsmålstegn ved godkendelsessystemet. Får børnene de forældre, de har behov for? Man bør skærpe godkendelsen af adoptivforældre, siger May Britt Skjold til Ekstra Bladet.

Ikke alle magter opgaven
Godkendelsessystemet er tredelt. Først er der de formelle kriterier om økonomi, bolig og helbred. Så er der et adoptionsforberedende kursus. Kurset ligger før forældrene bliver godkendt og kan ligge op til fire år før, at forældrene får et adoptivbarn. Efter kurset vælger forældrene, om de stadig ønsker at adoptere, og i tredje fase bliver de så godkendt.

- Der er en tendens til, at der kommer nogle igennem godkendelsessystemet, som egentlig ikke magter opgaven. Så den personlige undersøgelse, man laver af ansøgerne, kunne man godt gøre mere grundig, siger May Britt Skjold og fortsætter:

- Jeg ved også, at mange adoptivansøgere efterlyser en form for et opfølgende kursus, efter at de har fået et adoptivbarn, fordi det kan vise sig at være en meget vanskelig opgave.

Se også: Adopteret til Danmark: Længtes tilbage til mit tyske børnehjem

Det kan være svært for adoptivforældrene at forberede sig godt nok til at tage imod et adoptivbarn, fordi børnene har rigtig mange forskellige oplevelser med i rygsækken. Især den gruppe af børn, som har været gadebørn eller har oplevet misbrug eller vold på sig selv eller andre, vil have meget stærke traumer. Derfor mener May Britt Skjold, at det vil være en god ide at tilbyde mere hjælp til forældrene, end man gør i forvejen.

- Det ville være i barnets tarv, hvis man laver et obligatorisk efterprogram til adoptivforældrene, hvor man giver dem nogle værktøjer til at håndtere de uforudsete udfordringer. Det er vigtigt at påpege, at det især er for at hjælpe og støtte de forældre, der tvivler på at kunne magte adoptivopgaven, forklarer May Britt Skjold.

Alternativer til adoption
Ifølge psykologen vil der altid være adoptioner, fordi de er et billede på en masse ubalance. Det viser eksemplet med mulatbørnene i Tyskland i efterkrigstiden, hvor man så dårligt på enlige mødre og havde en anden indstilling til race end i dag.

- Min holdning er, at så længe der er børn til adoption, er det fordi, der er nogle forhold, som ikke er optimale. Det kan være kulturelle, økonomiske, sociale eller andre ting. Kvinder må i dag afgive deres børn, fordi de ingen rettigheder har. De bliver slået ihjel, hvis de har fået deres børn ved incest. Hvis vi skal hjælpe dem på andre måder end via adoption, så handler det om at ændre hele kulturer, og så er det ude af vores hænder, siger May Britt Skjold.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen