PET: Ups, vi regnede forkert

PET regnede 250 gæster forkert, men gjorde alligevel rent bord til afskedsreception for afgået chef sidste år

PET-chef Jakob Scharf og 150 andre gæster i PET må have været godt visne, efter de sidste år til en afskedsreception spiste og drak, hvad der ellers var indkøbt til 400 gæster. foto: JENS DRESLING
PET-chef Jakob Scharf og 150 andre gæster i PET må have været godt visne, efter de sidste år til en afskedsreception spiste og drak, hvad der ellers var indkøbt til 400 gæster. foto: JENS DRESLING

Selv om Politiets Efterretningstjeneste er ret erfarne i at holde fester, receptioner og middage, så skød de angiveligt helt forbi skiven, da de sidste år afholdt afskedsreception for chefpolitiinspektør Frank Jensen den 31. maj 2012.

PET regnede med, at 400 gæster ville dukke op og nyde et glas kølig hvidvin og en pindemad, men i stedet kom der kun 150 gæster, lyder det nu som undskyldning fra Jakob Scharf for, hvorfor tjenesten har brugt tæt på 30.000 kroner på en reception.

De 150 fremmødte må have givet den gas i vin, øl, og snacks, for PET har angiveligt ikke returneret en eneste flaske vin eller øl til deres kantine, hvor de havde købt ind til festen.

Se også: Statsrevisor: Hvad foregår der hos PET?

Derfor kunne Ekstra Bladet i dag fortælle om, hvordan receptionen ifølge en aktindsigt havde en kuvertpris på 195 kroner pr. deltager, mens man i offentlige institutioner som DR har en øvre grænse på 50 kroner, og man på Aalborg Universitet kun må spise og drikke for 75 kroner pr. deltager.

Søgt undskyldning fra Scharf

Den kostbare reception er dog ’både velbegrundet og og forsvarlig’, forsikrer PET i en pressemeddelelse. Tjenesten havde belejligt nok bare regnet forkert i forhold til de fremmødte antal gæster, forklarer PET-chef Jakob Scharf.

Se også: Party i PET: Giver den gas med pindemadder og kold hvidvin

- Ekstra Bladets regnestykke er naturligvis korrekt, når det udføres, efter at receptionen med 150 deltagere har fundet sted. Men den kalkulation PET foretog, da der skulle købes ind i PET’s kantine, var baseret på, at samtlige PET’s 800 medarbejdere var inviteret ud over et stort antal samarbejdspartnere. I alt købte PET ind til op mod 400 gæster, og i det lys ser kuvertprisen på cirka 75 kroner per person jo ganske anderledes ud, udtaler Jakob Scharf i en pressemeddelelse.

Se også: Se bilaget: Her afslører PET sig selv

1 af 2 
2 af 2 PET-chef Jakob Scharf og 150 andre gæster i PET må have været godt visne, efter de sidste år til en afskedsreception spiste og drak, hvad der ellers var indkøbt til 400 gæster. foto: JENS DRESLING
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere