PET-chef rejser for dyrt

Jakob Scharf bryder gang på gang statens rejseregler, når han overnatter i udlandet

Det koster skatteborgerne dyrt, når PET's øverste chef er på tjenesterejse med overnatning i udlandet.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at PET-chef Jakob Scharf systematisk bryder statens regler, når han bor på alt for dyre hoteller rundt om i verden.

En aktindsigt i Jakob Scharfs rejser viser, at han i 2010 og 2011 i minimum syv tilfælde har overtrådt statens satser for, hvor meget de ansatte må bo for i udlandet.

Jakob Scharf er for eksempel til møde i Berlin den 13. oktober 2010 med en række efterretningschefer fra andre lande i Europa. Her checker han ind på et hotel til 3020 kroner for en overnatning, og det er en overskridelse af statens satser med 2089 kroner.

Se også: Regninger på rejser og middage forsvundet i PET

De gentagne overskridelser af statens takster er ikke i orden, vurderer professor og ekspert i offentlig forvaltning, Bent Greve fra RUC.

- Jakob Scharf skal selvfølgelig overholde reglerne. I og med at han bryder dem flere gange, tyder det på, at han generelt ikke har været opmærksom på, at der er nogle grænser, og det skal han naturligvis være hver gang, at han rejser. Ellers skal han kunne begrunde, hvorfor han ikke overholder beløbene, siger han.

PET undskylder blandt andet de dyre ophold med, at det ikke altid er dem, der vælger hoteller.

- I en række tilfælde har PET ikke indflydelse på, hvor overnatning finder sted i forbindelse med tjenesterejser, fordi hotellet i det konkrete tilfælde anvises af den udenlandske samarbejdspartner, som står for mødet og de konkrete sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse mødet, skriver PET til Ekstra Bladet.

Folketingets statsrevisorer mødes i dag med Rigsrevision, hvor et af punkterne på dagsordnen bliver PETs forvaltning af offentlige midler.

Læs mere i Ekstra Bladet onsdag og i EKSTRA her på ekstrabladet.dk:

- Se hvor dyrt PET-chefen overnatter

- Minister boede langt billigere end Jakob Scharf

- Professor mener Scharf og PET skal undersøges

Jakob Scharf har med sine tjenesterejser igen og igen brudt statens regler for, hvor meget han må bruge. Tidligere har han brugt for mange skattekroner på restauranter og spenderet øremærkede anti-terror-midler på en middag. Professor mener nu, at Rigsrevisionen bør starte en undersøgelse. (Foto: Jens Dresling) Vagthund Hemmeligt luksusdyr: PET-chef sprænger hotel-budgettet



Se også: I dag afgøres Scharfs skæbne

0 kommentarer
Vis kommentarer