Politiet om skelet i container: Lyder rimelig makabert

Ligrester er søndag fundet af chokerende gæster i container ved kirkegård i Nordjylland, men politiet har ikke hørt fra nogen borgere omkring det

(Foto: Rene Schütze)
(Foto: Rene Schütze)
Følg Samfund

En åbenstående container på Rostrup Kirkegård ved Arden, der normalt kun er fyldt med haveaffald, bød søndag eftermiddag på mere end bare almindeligt haveaffald.

Her kunne det nemlig ses, at resterne fra et lig var blevet smidt op i containeren sammen med al affaldet.

Det overraskede vagtchefen hos Nordjyllands Politi, da Ekstra Bladet talte med ham per telefon.

- Det kender jeg overhovedet ingenting til - ikke det fjerneste. Det lyder rimelig makabert, men vi har ikke fået nogle henvendelser omkring det, siger vagtchefen Per Jørgensen og fortsætter:

- Men jeg vil da godt opfordre folk til at ringe til politiet i sådan et tilfælde.

Vagtchefen har heller ikke umiddelbart hørt om lignende tilfælde:

- Det er min opfattelse, at der ved kirkegårde altid er en rimelig kontrol, opsyn og orden med tingene for, at det bliver behandlet ordentligt og ikke er usømmelig omgang med lig. Jeg kunne ikke forestille mig, at man ikke følger retningslinjerne.

Skelet smidt i container på dansk kirkegård

Ekstra Bladets mand, der tidligere på søndagen var oppe på Rostrup Kirkegård, kunne også konstatere, at der var hundepotespor i jorden i containeren.

Derved kan det tænkes, at enkelte knogler kan være slæbt et andetsteds hen, hvor de vil blive fundet af forbipasserende.

Hertil har Per Jørgensen en klar melding på, hvad man skal gøre.

- Ring til politiet og vi vil i første omgang sende en patruljevogn derud for at få nogle øjne på det. Dernæst vil betjentene beslutte, om det er noget, der har politiets interesse og melde ind, hvad det er fundet, fortæller vagtchefen og uddyber:

- Hvis det kan konstateres, at det er menneskeknogler, så vil man sikre dem og få dem undersøgt for spor. Her vil man tjekke, om det er en mand eller dame, alderen og hvor det kommer fra. Men det er selvfølgelig eksperter på området, der vil kunne fastslå det.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde