Kroatien 1995: Soldaterne er krybet sammen i bunkeren i militærlejren i Dvor. Udenfor regner granaterne ned. Serberne har angrebet, og senere tal melder om 2-300 nedslag. Tonny er træt af at ligge under bliktaget, og da to ingeniører bliver hårdt såret melder han sig som chauffør. Med projektiler flyvende omkring sig, løber han fra bunkeren til den pansrede mandskabsvogn og undgår for sin egen skyld at se på de sårede.
