Ramt af hjernetumor og delvist lam: Kommune vil tvinge Mia i arbejde

Svulsten i hjernen vokser. Resten af sit liv skal Mia opereres med jævne mellemrum. Hun er allerede delvist lam og lægerne siger, at det aldrig bliver bedre. Alligevel kræver kommunen hende i arbejdsprøvning

Det tager Mia flere minutter at gå op af trappen - og bagefter er hun træt. (Foto: René Schütze)
Det tager Mia flere minutter at gå op af trappen - og bagefter er hun træt. (Foto: René Schütze)

Lægerne vurderer, at hun er for syg til at arbejde, og at tilstanden i bedste fald er permanent – i værste vil forværres.

Aalborg Kommune erklærer, at hun er for ung til at forlade arbejdsmarkedet, og kræver hende i arbejdsprøvning. Sygedagpengene er stoppet.

Og alt imens 31-årige Mia Villumsen sammen med sin mand kæmper for at holde sammen på hus, familie og økonomi, vokser hjernetumoren. Den er godartet, men risikerer at gøre Mia lam. Derfor skal den formentlig bekæmpes ved operationer resten af hendes liv –indgreb, der kan forårsage store skader. I næste uge skal hun scannes for at få at vide, hvornår hun igen skal under kniven.

Se også: Otte år - 7 arbejdsprøvninger: Michael taget som gidsel i kommunen

VENTE-DANMARK: Magasinet EKSTRA sætter fokus på danskere, der er fanget i systemet: Køb eBladet her og læs meget mere

Første operation 22. september 2011 gjorde Mia delvist lam. Hun hilser med venstre hånd, fordi hun ikke længere kan bruge den højre. Hendes gang er besværet, tæerne på højre fod forkrøblede, hun må humpe rundt i familiens hus og har tiltagende smerter i hofterne, fordi hun går skævt. Hun lider af voldsomme hovedpiner, kan kun sidde foran en computer ti minutter ad gangen og har svært ved at huske. Helt almindelige dagligdags ting, såsom at tage tøj på eller gå op ad en trappe, tager dobbelt så lang tid som ellers og tapper hende for stort set alle kræfter. Tre gange i løbet af dagen er hun tvunget til at hvile sig for overhovedet at klare sig gennem døgnets vågne timer. Hele aftenen er hun bundet til sofaen.

Kommunen tror mig ikke

Alligevel - og på trods af lægernes advarsler, vil kommunen tvinge Mia i arbejde. Hun har netop fået afslag på førtidspension.

– Jeg har altid troet, at en rådgiver skulle støtte op om en, men det har hun slet ikke gjort. Det føles, som om at de tror, jeg finder på det hele, siger Mia, som nu er parkeret på kontanhjælp - uden ydelse, fordi hun er gift og hendes mand, tjener mere end cirka 28.000 om måneden.

Aalborg Kommune afviser at svare på spørgsmål om Mia Villumsens sag. Ekstra Bladet ville ellers gerne have spurgt, hvorfor kommunen mener, at Mia skal i arbejdsprøvning, når de dels selv har skrevet i hendes journal, at det ikke har været muligt at på grund af Mias helbredstilstand. Dels har fået en direkte henvendelse fra Mias kirurg, hvor han skærer hendes helbredstilstand ud i pap, fraråder arbejdsprøvning og appellerer til, at de ser bort fra Mias unge alder og i stedet fokuserer på de helbredsmæssige oplysninger. Oplysninger, som klart slår fast, at Mia ikke får det bedre - men meget let kan risikere at få det meget værre.

LÆS HELE MIAS HISTORIE I EKSTRA:

- Alt forsvinder omkring mig, og jeg bryder sammen. Jeg er helt sikker på, at jeg skal dø, fortæller Mia om den dag i 2011, hvor lægen fortalte hende, at hun havde en hjernesvulst. (Foto: Rene Schütze) Vagthund Mia har en hjernetumor og kan næsten intet: Kommunen tror mig ikke Mia har en hjernetumor og kan ingen ting: Kommunen tror mig ikke

VENTE-DANMARK: Magasinet EKSTRA sætter fokus på danskere, der er fanget i systemet: Køb eBladet her og læs meget mere

1 af 3 Mia efter operationen i 2011. (privatfoto)
2 af 3 I næste uge skal Mia Villumsen scannes - og have at vide, hvornår hun igen skal under kniven. (Foto: René Schütze)
3 af 3 Det tager Mia flere minutter at gå op af trappen - og bagefter er hun træt. (Foto: René Schütze)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere