USA's politi fandt supertunnel ved Mexicos grænse

Flere avancerede tunneler med togsystemer til narkotikasmugling er blevet afsløret ved Mexicos grænse

(Foto: AP)
(Foto: AP)

De amerikanske og mexicanske myndigheder har afsløret endnu en avanceret 'supertunnel', som er blevet anvendt til narkotikasmugling under jorden. Det er den tredje tunnel, som er blevet afdækket siden 2011.

Tunnelen er omkring 500 meter lang og løber i siksak under grænseovergangen mellem San Diego og Tijuana. Den ligger gennemsnitlig lidt over 10 meter under jordens overflade og er en meter bred. Der var blandt andet installeret hydraulisk-kontrollerede ståldøre.

Tunnelen er udstyret med et elektrisk drevet togsystem, som har været anvendt til at fragte kokain og andre stoffer.

Se også: Hemmelig tog-tunnel fundet mellem Mexico og USA

- Det har formentlig taget over et år at bygge den, og der har deltaget ingeniører og arkitekter, siger en politimand, Derek Benner.

Under aktionen mod tunnelen beslaglagde politiet omkring 150 kilo kokain og otte ton hash.

De amerikanske myndigheder siger, at tunnelen blev afsløret, inden den kom rigtigt i brug. Tre personer er blevet anholdt.

Normalt kommer kokain ikke gennem tunneler.

- Narkotikasmuglernes traditionelle ruter kan ikke længer bruges. De er meget desperate. De vil gøre hvad som helst for at komme ind i USA, siger Bill Sherman, som leder narkotikapolitiet (DEA) i San Diego.

(Foto: AP) Krimi Narkokrigen i Mexico: Derfor slås de

De to andre 'supertunneler', der er blevet afsløret, blev også indtaget af politiets agenter, inden de blev taget i brug.

- Ikke et gram narkotika er kommet gennem denne tunnel, siger Sherman.

Otte tunneler opdaget
Myndighederne har fundet otte store tunneler siden 2006 i grænseområdet mellem de to lande.

Bandevold og narkokarteller har hærget Mexico i årtier. Mindst 77.000 mennesker er blevet dræbt i landet siden 2006 i forbindelse med narkotikakriminalitet.

Narkobanderne dyrker hashplanter og opiumsvalmuer i Tierra Caliente regionen, hvor der også fremstilles syntetisk narkotika i primitive laboratorier, inden stofferne sendes til USA.

Desuden bliver en del kokain fra sydamerikanske lande smuglet til USA gennem Mexico.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere