Dansk kvinde vandt 46 mio. kr.: Rystede og græd

For anden gang i træk vinder en dansker rekord-pulje i onsdags lotto.

(Foto: Thomas Borberg)
(Foto: Thomas Borberg)

En dansk kvinde blev meget, meget, meget, MEGET glad under onsdagens trækning af de seks vindertal og Supertallet i Lotto. Hun vandt nemlig den HELT store gevinst.

Helt præcist vandt kvinden 45.969.062 gode danske kroner. Det er danmarkshistoriens fjerdestørste gevinst.

- Mine hænder rystede, og jeg begyndte at tude, fortæller kvinden, der kommer fra Storkøbenhavn. Nu skal hun have en ny bil og lover store julegaver til familien.

Det siger kvinden ifølge en pressemeddelse fra Danske Spil.

Den heldige kvinde er i 50’erne ønsker ikke at stå frem med navn og billede.

- Jeg blev helt overrasket, da jeg så det. Jeg gik ind på tekst-tv for at tjekke det, mens jeg sad med kuponen i hånden. Det kunne ikke være rigtigt, tænkte jeg. Mine hænder rystede, og jeg begyndte at tude, fortæller den nybagte millionær.

Se også: Dansker vinder superpulje på 46 mio

Derefter ringede hun til sine gamle forældre for at dele den glædelige nyhed.

- Jeg fik ikke sovet meget den nat. Det kørte rundt i hovedet på mig, siger hun.

Hun tjekkede sin mail allerede om aftenen.

I tvivl om hun havde vundet
- Man plejer at få en mail, når man har vundet. Men jeg havde ikke fået nogen. Det havde jeg heller ikke om morgenen, så jeg blev helt i tvivl, om jeg nu også havde vundet, siger vinderen og fortsætter:

- Men så tjekkede jeg min side inde på Danske Spils hjemmeside, og her stod gevinsten.

Få minutter efter blev hun ringet op af Danske Spils Kundecenter. Her fik hun bekræftet, at gevinsten er god nok, og at man ikke modtager en mail, men et telefonopkald, når det er de helt store gevinster.

Der triller altså snart 45.969.062 kroner ind på bankkontoen. Så julen bliver helt sikkert god i år. I hvert fald ligger der ekstra store gaver under træet juleaften...

- Jeg skal have en ny bil, og så skal mit hjem sættes i stand. Og så vil jeg forkæle familien. Der er store julegaver i år, griner hun.

Hun fortæller også, at hun vil fortsætte med at arbejde, men muligvis gå ned i tid og bruge lidt mere tid på sine børn og andre interesser.

Hun har takket ja til tilbuddet om økonomisk rådgivning.

DE STØRSTE GEVINSTER I DANMARKSHISTORIEN

1. 135.177.015 kroner – Eurojackpot – uge 43 2012 – Herlev
Læs: Jeg gemte kuponen i min sok

2. 56.789.170 kroner – onsdagslotto – uge 34 2013 – Plus-abonnent
Læs: Han vandt 56 mio: - Meget uvirkeligt

3. 49.937.681 kroner – onsdagslotto – uge 46 2012 – Vordingborg
Læs: Rekordvinderen har meldt sig

4. 45.969.062 kroner - onsdagslotto – uge 44 2013 – Storkøbenhavn
Læs: Dansker vinder superpulje på 46 mio. kr.

5. 43.853.592 kr. – joker – uge 43 2012 – Agerbæk
Læs: De vandt 44 millioner kroner

6. 38.564.007 kr. – lotto – uge 13 2008 – København Ø
Læs: Vandt 38,6 mio.: Det er helt vanvittigt

7. 38.482.709 kr. – onsdagslotto – uge 33 2005 – Århus C
Læs: Lotto-millionær: Hunden får et kødben

8. 35.875.154 kr. – joker – uge 11 2005 – Kbh. S.
Læs: Jokervinderen er målløs

9. 34.790.756 kr. – joker – uge 15 2010 – Plus-abonnement, København
Læs: 30-årig håndværker løb med 35 mio.

10. 33.240.799 kr. – lotto – uge 18 2008 – Tranbjerg J.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere