Kerry: USA vil samarbejde med Egyptens nye styre

Under et besøg i Kairo opfordrer den amerikanske udenrigsminister til frie og retfærdige valg.

USA's udenrigsminister John Kerry rækker en hånd frem mod Egypten (AP)
USA's udenrigsminister John Kerry rækker en hånd frem mod Egypten (AP)

USA er fast besluttet på at samarbejde med Egyptens overgangsregering, siger udenrigsminister John Kerry søndag ved sit første besøg i landet, efter at den folkevalgte præsident Mohamed Mursi i sommer blev afsat af militæret.

- Vi er fast besluttet på at arbejde og fortsætte vort samarbejde med overgangsregeringen, fastslår han på et pressemø i Kairo, den egyptiske hovedstad.

Han opfordrer de egyptiske myndigheder til at sørge for "inkluderende, frie og retfærdige valg".

Den amerikanske udenrigsministers besøg kommer dagen før, at der starter en retssag mod Mursi. Han er anklaget for at være ansvarlig for drab på demonstranter.

Kerry påpeger, at det er i alles interesse at sikre en forfatning, som beskytter alle egypteres interesser.

Han siger, at udviklingen i Egypten er grundlæggende vigtigt for regionen og USA's interesser i Mellemøsten.

Mursi tilhører Det Muslimske Broderskab. Militæret og politiet har siden hans afsættelse i juli slået hårdt ned på broderskabet og anholdt den islamistiske bevægelses ledere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere