Jyske Bank: Intet fordækt med os på hemmelig liste

Jyske Bank-direktør afviser formaliseret samarbejde med selskabsadministratoren PortCullis

Der er intet hemmeligt eller fordækt i, at Jyske Bank optræder på hemmelige dokumenter om selskaber i skattelylande.

Se også: Jyske Bank får tæv på Facebook

Banken har ikke noget formaliseret samarbejde med selskabsadministratoren PortCullis fra de hemmelige dokumenter.

Det siger direktør for Jyske Banks udenlandske anliggender, Jens Lauritzen.

- Samarbejdet er ikke formaliseret. Vi ved ikke hvorfor, vi står på den liste. Rent faktisk er situationen, at vi fik en amerikansk kunde, der lavede en trust.

- Kunden valgte at blive kunde i Jyske Bank. Bankens navn optræder på mails, der handler om overførsel af penge mellem kunden og selskabsadministratoren.

- Det har vi gjort. Det kan jeg ikke se er kritisk, siger Jens Lauritzen til Ritzau.

Se også: Jyske Bank: DR bør også komme ud af busken

Han oplyser, at PortCullis er en stort, internationalt kendt selskabsadministrator, baseret i Asien med kunder over hele verden.

- Vi har haft et meget perifert samarbejde med dem om en enkelt eller to kunder. Vi har 15.000 udenlandske kunder fra over 100 forskellige lande.

- Det er ikke illegalt, at benytte sig af forskellige former for konstruktioner som fonde, trusts og selskaber. Det blev også slået fast af eksperter i den af de første udsendelser i serien på DR, siger Jens Lauritzen.

Se også: Jyske Banks navn i hemmelige skattely-papirer

Ifølge DR optræder Jyske Bank adskillige gange på listen, der rummer oplysninger om flere end 100.000 selskaber i skattelylande.

Listen blev lækket til en stor database, den såkaldte Offshore Leaks Database, som DR Nyheder i samarbejde med DR Dokumentar - som første danske medier - har fået adgang til via det uafhængige konsortium af journalister, ICIJ.

DR's gennemgang viser, at Jyske Banks navn optræder i mere end 100 dokumenter i databasen.

Fakta: Se rækken af sager med Jyske Bank i centrum:

Jyske Bank kritiseres fra mange sider, efter DR Dokumentar mandag aften sendte udsendelsen 'I skattely', hvor Jyske Banks metoder i forbindelse med skatterådgivning stilles i et dårligt lys.

Jyske Bank afviser alle anklager og siger, at banken ikke rådgiver i spørgsmål om skat. Banken har svaret igen ved at politianmelde DR.

Men det er ikke første gang, at Jyske Bank er i mediernes og myndighedernes søgelys. En sag mod den tidligere direktør for bankens afdeling i Gibraltar stikker ud - men Jyske Bank har tidligere fået påtaler og dom for tvivlsom rådgivning.

Her følger de største sager, som Jyske Bank gennem tiderne har været blandet ind i:

* 1989 til 1991 er Jyske Bank i Gibraltar udsat for, at deres lokale direktør Jan-Henning Spjeldnæs bedrager banken ved at låne store beløb ud til selskaber, der investerede i det spanske ejendomsmarked.

* Juli 2005: Vestre Landsret finder tidligere Jyske Bank-direktør Jan-Henning Spjeldnæs skyldig i mandatsvig til cirka 600 millioner kroner. Han idømmes fire års betinget fængsel, fordi sagen var mere end 15 år undervejs.

* Juli 2009: Jyske Bank og Hedgeforeningen Jyske Invest får påtale af Finanstilsynet for at have overtrådt de finansielle regler om god skik ved ikke at informere godt nok om risikable investering.

- Jyske Bank stævner Finanstilsynet med påstand om, at påtalen er ugyldig og skal trækkes tilbage.

* Maj 2010: Jyske Banks afdeling i Gibraltar får en bøde på omkring 12,5 millioner kroner, fordi afdelingen ikke har overholdt de spanske regler om at udlevere oplysninger til de spanske myndigheder om kontohaveres indestående. De spanske myndigheder kalder sagen for 'meget grov'.

- Jyske Bank betaler bøden men anker afgørelsen.

* Oktober 2011: Jyske Bank taber i landsretten den første af en lang række sager om dårlig rådgivning af investorer i en hedgeforening. Efterfølgende indgår banken forlig med en lang række under i sagen, der har kostet banken mindst 640 millioner kroner.

- Banken har tidligere tabt mange sager i Pengeinstitutankenævnet omkring dårlig rådgivning uden at ville efterleve afgørelserne og samtidig fået en kraftig næse af Finanstilsynet.

* April 2013: EU-Domstolen sender sagen om Jyske Bank Gibraltars mulige hvidvaskning af penge tilbage til det spanske retssystem.

- Jyske Bank stævner Finanstilsynet for at få omgjort påtalen for vildledende markedsføring af sit omstridte investeringsprodukt Jyske Invest Hedge Markedsneutral tilbage i 2009. Sagen kører i landsretten.

* November 2013: DR Dokumentaren 'I Skattely' sår tvivl om Jyske Banks metoder i forbindelse med skatterådgivning. Jyske Bank svarer igen ved at politianmelde tv-stationen for at have filmet med skjult kamera ved to møder i Schweiz, hvor det ikke er lovligt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere