Jyske Bank får tæv på Facebook

Brugere udtrykker utilfredshed med bankens opførsel i DR-dokumentaren Skattely. Andre erklærer dog banken fortsat tillid

Banken med hovedsæde i Silkeborg er kommet i gevaldig modvind efter DR mandag afslørede, hvodan bankens finial i Schweiz giver tvivlsom skatterådgivning. (Foto: Colourbox)
Banken med hovedsæde i Silkeborg er kommet i gevaldig modvind efter DR mandag afslørede, hvodan bankens finial i Schweiz giver tvivlsom skatterådgivning. (Foto: Colourbox)

Vrede danskere angriber Jyske Bank på Facebook, efter en DR-dokumentar i går afslørede, at banken tilsyneladende rådgiver om, hvordan man kan undgå at betale skat i Danmark.

- Fy for satan.... Lige meget hvor meget der er klippet, er det ting, der er sagt. Og samtalen under middagen siger bare alt. Tror, Jyske Bank skal rense gevaldigt ud, skriver Kasper Nielsen på Jyske Banks Facebook-profil Havkatten.

Flere brugere bider mærke i, at Jyske Bank burde se indad i stedet for at angribe DR.

- Sgu en god PR afdeling I har. Får lige twistet den og fremstillet jer som ofre for den onde stormanipulerende, højkriminelle TV station Jeg tror dog, at folk drager deres egne konklusioner af mødet med Jyske Bank, Hr. Löwe og hans mange små 'tricks', skriver Joakim Kasper Oestergaard.

Related content

Se også: Skatteekspert klager til Advokatnævnet Skatteekspert klager til Advokatnævnet over Jyske Bank

Se også: Eksperter føler sig truet af Jyske Bank Eksperter føler sig truet af Jyske Bank

- Jyske Bank skal ikke opfordre til skattesnyd. Alle skal betale den skat som deres indtægter svarer til. De som vil snyde skal ikke have hjælp af Jyske Bank, fastslår Henning Klit-Kristensen.

En del af kommentarerne bakker dog op om Jyske Banks modangreb på DR.

- Kæft jeg elsker jer, fastslår Joakim Koed.

- Tager det i stiv arm. Er langt fra første gang i år at DR er taget i at give et forvrænget billede af virkeligheden. Hvor er det patetisk af Danmarks Radio at lave så dårligt TV som er fuldstændig skrællet for substans, oplysning og korrekt information. Min tillid til Jyske Bank er uændret og jeg er glad af at være kunde der, lyder det fra Jannie Moesgaard Dinesen.

Fakta: Se rækken af sager med Jyske Bank i centrum:

Jyske Bank kritiseres fra mange sider, efter DR Dokumentar mandag aften sendte udsendelsen 'I skattely', hvor Jyske Banks metoder i forbindelse med skatterådgivning stilles i et dårligt lys.

Jyske Bank afviser alle anklager og siger, at banken ikke rådgiver i spørgsmål om skat. Banken har svaret igen ved at politianmelde DR.

Men det er ikke første gang, at Jyske Bank er i mediernes og myndighedernes søgelys. En sag mod den tidligere direktør for bankens afdeling i Gibraltar stikker ud - men Jyske Bank har tidligere fået påtaler og dom for tvivlsom rådgivning.

Her følger de største sager, som Jyske Bank gennem tiderne har været blandet ind i:

* 1989 til 1991 er Jyske Bank i Gibraltar udsat for, at deres lokale direktør Jan-Henning Spjeldnæs bedrager banken ved at låne store beløb ud til selskaber, der investerede i det spanske ejendomsmarked.

* Juli 2005: Vestre Landsret finder tidligere Jyske Bank-direktør Jan-Henning Spjeldnæs skyldig i mandatsvig til cirka 600 millioner kroner. Han idømmes fire års betinget fængsel, fordi sagen var mere end 15 år undervejs.

* Juli 2009: Jyske Bank og Hedgeforeningen Jyske Invest får påtale af Finanstilsynet for at have overtrådt de finansielle regler om god skik ved ikke at informere godt nok om risikable investering.

- Jyske Bank stævner Finanstilsynet med påstand om, at påtalen er ugyldig og skal trækkes tilbage.

* Maj 2010: Jyske Banks afdeling i Gibraltar får en bøde på omkring 12,5 millioner kroner, fordi afdelingen ikke har overholdt de spanske regler om at udlevere oplysninger til de spanske myndigheder om kontohaveres indestående. De spanske myndigheder kalder sagen for 'meget grov'.

- Jyske Bank betaler bøden men anker afgørelsen.

* Oktober 2011: Jyske Bank taber i landsretten den første af en lang række sager om dårlig rådgivning af investorer i en hedgeforening. Efterfølgende indgår banken forlig med en lang række under i sagen, der har kostet banken mindst 640 millioner kroner.

- Banken har tidligere tabt mange sager i Pengeinstitutankenævnet omkring dårlig rådgivning uden at ville efterleve afgørelserne og samtidig fået en kraftig næse af Finanstilsynet.

* April 2013: EU-Domstolen sender sagen om Jyske Bank Gibraltars mulige hvidvaskning af penge tilbage til det spanske retssystem.

- Jyske Bank stævner Finanstilsynet for at få omgjort påtalen for vildledende markedsføring af sit omstridte investeringsprodukt Jyske Invest Hedge Markedsneutral tilbage i 2009. Sagen kører i landsretten.

* November 2013: DR Dokumentaren 'I Skattely' sår tvivl om Jyske Banks metoder i forbindelse med skatterådgivning. Jyske Bank svarer igen ved at politianmelde tv-stationen for at have filmet med skjult kamera ved to møder i Schweiz, hvor det ikke er lovligt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere