PET-chef opfører sig upassende over for kvinderne

Ansatte i PET klager over chefens opførsel over for kvindelige ansatte til fester og sammenkomster

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (Koster alm. SMS takst)

PET-chef Jakob Scharf har ved flere lejligheder opført sig upassende overfor de kvindelige ansatte i efterretningstjenesten. Nu har de ansatte fået nok. Det fremgår af en rapport, der er blevet afleveret til Rigspolitichefen.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at foreningen af politifolk i PET i sidste uge har afleverede rapporten til Rigspolitichefen. En rapport, hvor de beskriver en lang række problemstillinger, der har ført til, at arbejdsmiljøet i PET er blevet så betændt, at de politiansatte har forladt samarbejdsudvalget.

Se også: PET-chef forgyldt trods skandaler

Anders Dreier fremhæver også, at Jakob Scharf, der er i fast forhold, åbner op for, at de kompromitterende optrin til firmafesterne kan misbruges. Det var en af årsagerne til, at CIA-chef David Petraeus sidste år måtte trække sig fra posten efter en affære.

-Scharf leverer selv ammunitionen til, at modstanderne kan bruge det her afpresning. Det er bestemt ikke særligt smart, siger han.

Politifolkene i PETs henvendelse til Rigspolitichefen er kulminationen på en dyb krise, der har stået på i flere måneder i landets efterretningstjeneste. Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, har den blandt andet betydet, at politifolkene 13. september i år trak sig fra samarbejdsudvalget. Derfor bliver justitsminister Morten Bødskov(S) og Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg også nødt til at reagere nu, mener Anders Drejer.

-For en chef i en offentlig organisation som PET er det uhyre vigtigt, at du har legitimitet fra de ansatte, og det er ikke en bæredygtig situation, når den ikke er til stede. Nogen er nødt til at blive banket på plads. Det her er ikke en acceptabel situation for landets sikkerhed, siger han.

Læs mere i Ekstra Bladet i dag:

- Læs om utro CIA-chef, som måtte trække sig

- Ekspert: Han udgør en sikkerhedsrisiko

- Scharfs mange møgsager

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere