PET-chef forgyldt trods skandaler

Selv om samarbejdet sejler og Scharf skider på reglerne, så får han bonus fra staten

PET-chef har de seneste tre år fået 170.000 kroner i bonus (Foto: Thomas Larsen)
PET-chef har de seneste tre år fået 170.000 kroner i bonus (Foto: Thomas Larsen)

Alt for dyre hoteller, luksusmiddage betalt for antiterror-penge, konsekvente krænkelser af samarbejdsaftaler og politifolk, som i månedsvis har nægtet at tale med ledelsen.

Selv om arbejdsmiljøet i PET gennem de seneste år er blevet mere og mere betændt og er kulmineret med, at politifolkene i efterretningstjenesten har trukket sig fra samarbejdsudvalget, så har PET-chef Jakob Scharf de seneste tre år fået 170.000 kroner i bonus ’som honorering af sin særlige indsats’.

Det fremgår af en aktindsigt, Ekstra Bladet har fået i PET-chefens løn og kontraktforhold.

For dyre hotelovernatninger, rod i bilag og restaurantbesøg, der er faktureret forkert, har fået tilliden til PET-cheferne til at smuldre. (Polfoto) Tæt på Her er Scharfs mange møgsager

Ekstra Bladet har talt med flere PET-medarbejdere, og en af dem sætter ord på de ansattes følelser i forhold til chefens bonus.

– Selv om hans resultatkontrakt ikke har noget at gøre med arbejdsklimaet, så sender det bare et forkert signal at belønne en mand som Scharf i den situation, som tjenesten er i lige nu, siger kilden, der ønsker at være anonym af hensyn til sin fortsatte karriere.

Se også: PET-skandalen: - Jeg har set kolleger stå som angste skolebørn

Professor Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet forstår godt, at en bonus til chefen kan virke provokerende på medarbejderne, når arbejdsklimaet i PET er så dårligt.

– Man kan sagtens forstå, at nogle medarbejdere studser over, at man præmierer en chef, der praktiserer et så dårligt samarbejde. Det måler man bare ikke på i den type kontrakter, selv om man måske burde, siger han.

Se også: PET-chef betaler tilbage

Af kontrakten fremgår det også, at Jakob Scharf tjener 980.000 kroner om året før bonus. De 121.627 kroner er et særligt åremålstillæg, der bliver givet til statsansatte som en slags plaster på såret, fordi de er ansat på tidsbestemte kontrakter.

De særlige tillæg har de senere år været meget udskældt, fordi ansættelserne sjældent er særligt usikre for cheferne. Jakob Scharf har for eksempel lige fået sin kontrakt forlænget med tre år, og han er desuden ved åremålsansættelsens udløb sikret et job i politiet eller anklagemyndigheden.

I 2010 lod Scharf skatteyderne betale for to dage på det ekstravagante Hotel De Rome i Berlin, der koster 2530 kroner pr. nat. Her lod han også skatteyderne betale en spa-behandling til 450 kroner i hotellets 800 kvadratmeter store wellness-område, hvor poolens mosaikudsmykning er kendt for at give gæsterne følelsen af at svømme i guld. Vagthund Se Scharfs vilde hoteller

Professor Bent Greve fra RUC har tidligere råbt vagt i gevær over for netop åremålsansættelser i kommuner og stat: – Man skal tænke sig meget grundigt om, før man giver den slags gunstige ordninger, for det virker, som om man begunstiger nogle, som i forvejen har høje indkomster.

PET har ikke ønsket at kommentere artiklen, men henviser til Justitsministeriet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere